Tøjkøb

Når tøj er eksklusivt og bæredygtigt

5. november 2013

I disse kolde måneder er det for os, et must med uldtøj. Jeg elsker de fantastiske egenskaber der er ved dette skønne naturmateriale. Men uld er ikke bare uld og der er virkelig forskel på de forskellige kvaliteter og mærker!

IMG_6269

Et mærke som, på alle måder, er mit favorit mærke (både til børnene og jeg) er danske Esencia. Kvaliteten her er det mest luksuriøse jeg kender til, hvilket deres produkter også udstråler. Fx er de så fint lavet, at man stort set ikke kan se forskel på ret og vrang.

IMG_6270

Børnene har et par trøjer og huer hver, og de bliver mere eller mindre brugt hver dag. Det nemme ved uld, som I sikkert allerede ved, er jo at det ikke behøver at blive vasket hele tiden, da det i sig selv er selvrensende. Så med mindre der er kommet lidt skidt eller mad på, så bliver tøjet kun luftet igennem og til tider skyllet igennem.

Bluserne er strikket i 100% ren alpaca, hvilket gør det helt utrolig blødt. Det betyder også at Luna bestemt ikke har noget imod, at skulle have det på – der skal ellers ikke meget til før hun bliver irriteret over uld, som bare har den mindste tendens til at kradse. Men det betyder også at der kommer væsentlig mindre “fnuller” på trøjerne (som uld ellers normalt har nemt ved) og med Albert som konstant skubber sig rundt på maven, så er det lidt af en prøvelse for tøj! Men blusen er stadig lige lækker og fin. Noget andet som jeg bestemt også er rigtigt glad for, er at det er strikket så “elastisk” (det må være en kombination at både strikken og materialet) i hvert fald kan de give sig rigtigt meget, uden at blive for “slasket” og dermed holder formen flot. At de har så nemt ved at give sig, er kun et plus! især når man har en lille dreng, som på alle måder hader, at få noget ned over hovedet – og en datter som har det på samme måde, samtidig med at hun gerne vil alt selv (inkl. påklædning) – så er det altså bare nemmere når det bare smutter på.

IMG_6273 copy

Som med så meget andet, så hører pris og kvalitet sammen. Luna og Alberts bluser koster omkring 600,- hvilket godt kan lyde af meget. Men for vores vedkommende er én trøje pr. barn nok. De holder sig utrolig flotte, så det kan nemt gå i arv (eller sælges videre) og da deres design er kønsneutral kan det jo nemt bruges både af piger og drenge (og det er jo meget heldigt når man har en af hver). Så set i det perspektiv, så synes jeg bestemt ikke det er en dyr investering.

Firmaet Esencia blev stiftet tilbage i 2006, af to mødre – en boliviansk og en japansk, der begge bor i Danmark. De havde en målsætning om at producere tøj af en høj kvalitet, og af naturlige produkter, som har et enkelt design. Materialerne er det fineste, naturlige alpaka- og lamauld samt økologisk bomuld. Deres tøj bliver produceret af kvinder fra Bolivia og Peru, bl.a. for at værdsætte det gode håndværk samtidig med at have en produktion som både er fair trade og bæredygtigt. En fantastisk filosofi, som jeg meget gerne betaler ekstra for. Bemærk i øvrigt deres fine kendetegn, en lille mariehøne (så herhjemme er det trøjen/hatten med mariehønen – iflg. Luna)

IMG_6276

Selv går jeg og spare sammen til en af de lækre striktrøjer til kvinder. Jeg havde tænkt mig den model som Luna også har (men en lille krave op om halsen) den er i hvert fald allerede tiltrængt. Derudover kunne deres lækre cardigan også være skønt at have.

IMG_6277

Der er ikke mulighed for at købe deres produkter via deres egen hjemmeside. Men webshops som både parcelletpurebabyAstas, hønsefødder, Alpacahuset, naturskøn, Abel spedapel og Aniel er nogle at de danske butikker hvor du finder Esencia.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Ib Sandstrøm 7. november 2013 at 08:44

    Jeg har igennem 10-12 år solgt uldundertøj fra et norsk firma, og har fået denne forklaring om de der små fnullere: “Fnullerne “kommer udenpå uldtrøjer i blandingsprodukter. Når der er nylon eller polyester lagt ind i materialet giver det en større slidstyrke (generelt). Det er også en måde at give mere luft imellem uldfibrene – fx ved frottéstrik. Da kunstmaterialet er et lag, som ulden er lagt ind i, vil små uldklumper sætte sig på ydersiden af kunstmaterialet (oversiden af stoffet). Disse små klumper vil så blive nuldret sammen, og så har vi problemet.
    Vælg 100% uld, så sker det ikke. Og så skal man også vælge kvalitet. Bolivianske kvinder ved noget om at lave uld – så det er et sikkert valg.

    • Reply Louise 9. november 2013 at 19:58

      Meget spændende. Det var jeg faktisk ikke klar over, men det giver da god mening. Mange tak for den ekstra information :)

    Leave a Reply

    Highslide for Wordpress Plugin