Ikke kategoriseret

Mammashop.dk

1. marts 2013

Jeg har været så heldig at prøve nogle produkter fra mammashop.dk Som nybagt (ammende) mor kan det godt være ret svært at finde noget tøj som man føler sig helt tilpas i. Egentlig har jeg ikke været den store fan af hverken “ventetøj” eller “ammetøj” men nu hvor jeg havde muligheden for at prøve det, kunne jeg jo lige så godt se om det var noget for mig.

Jeg valgte at prøve en ammekjole fra ByStroom. En simpel sort kjole, som jeg ville kunne bruge både til hverdag men den kunne også nemt bruges til aftensbrug, men de rigtige accessories. Jeg synes at det har været rigtigt svært at finde noget tøj som ikke viste hele maven men som man kun diskret kunne “åbne” når der skulle ammes. Denne kjole fra ByStroom synes jeg er et rigtigt godt bud på en lækker kjole, som ikke udstråler “AMMETØJ!” men som mest af alt minder om almindelig tøj. Kvaliteten er rigtigt lækker, selv efter flere vaske er den stadig lige så klar i farven, sommet er stadig lige så blødt og den er ikke blevet “skæv” i faconen. Det er i hvert fald en kjole jeg vil bruge MANGE gange endnu.

Som ekstra oplysning kan jeg fortælle at den pt er på tilbud hos mammashop.dk til 199,-

Jeg valgte også at prøve en ammebluse, også fra ByStroom. Den er i den samme lækre kvalitet som kjolen og farven er helt fantastisk flot (også efter flere vaske) Den er virkelig lækker at have på og strammer ikke de forkerte steder. Blusen koster ligeledes 199,- på mammashop.dk

Fordelen ved både blusen og kjolen er at de begge kan bruges både før og efter fødsel.

Som ammende mor er der også behov for ammeindlæg. Noget jeg ikke rigtigt tidligere har stiftet bekendskab med, da vores første barn var et flaskebarn. Men da vi er så heldige at lille Albert gerne vil have bryst opstår behovet for ammeindlæg også. Så der blev undersøgt hvad der var de bedste. Rigtigt mange steder stod der at ammeindlæg i uld var det bedste, så det endte også med at jeg fik købt mig fattig i diverse uld ammeindlæg. Så jeg er den glade indehaver af almindelige engang ammeindlæg, uld ammeindlæg, silke ammeindlæg, det hele både i økologisk og almindelig.

Da jeg fik mulighed for at prøve et par ammeindlæg i bambus, tænkte jeg at det var værd at prøve. Jeg havde dog ikke hørt så meget om bambus, men af hvad jeg kunne læse på mammashop.dk så var disse ammeindlæg lige hvad jeg søgte. Da jeg fik dem kunne jeg konstatere at det er helt utrolig bløde! selvom de ikke er særlige store så var de stadig en meget passende størrelse. De var noget mindre end de uld ammeindlæg som jeg havde i forvejen, men til gengæld sugede de meget mere end dem i uld. De var virkelig en positiv oplevelse! Selv efter længere tids brug og mange vaske, så er de stadig lige så sugende og stadig lige så bløde. Det er bestem ikke sidste gang jeg skal have et par i bambus.

Der er mange andre lækre ting på mammashop.dk dette var bare et lille udpluk af deres store udvalg. Det er i hvert fald en webshop som jeg har besøgt en del gange og helt sikkert også vil købe fra igen.



Dette er et sponseret indlæg – meningen er dog helt min egen.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply