Ikke kategoriseret

At gå hjemme – med sine børn

11. september 2013

Der er lidt stille på bloggen, her for tiden, men alt tiden bliver brugt på hyggge med børnene. Her til morgen læste jeg dette på facebook, det er skrevet af Jane Thoning Callesen – kvinden bag hjemmeunger.dk

Har lige vinket farvel til en fotograf & journalist fra DR, som har været her det meste af dagen for at interviewe mig til en dokumentarserie i fire dele om husmoderens rolle – set i et historisk perspektiv.

Jeg synes, det er fantastisk, at der er så stort fokus på hjemmegående mødre i dag. Da jeg selv tog beslutningen for 4-5 år siden, var emnet stærkt tabuiseret. Der er en helt ny bølge på vej i dansk familiepolitik, det er jeg sikker på. Og en ny generation af mødre, der ikke vil finde sig i den tidlige adskillelse.

Og helt ærligt – så ER det da absurd og urimeligt, at det lige præcis er de år, hvor vi har små børn, at det forventes, vi præsterer allermest på arbejdsmarkedet. Sideløbende går flere ned med stress og depression, skilsmisseraten er eksploderet og et stigende antal børn ender med diagnoser af forskellig art.

Jeg tror ikke, løsningen er simpel – men jeg håber, at flere familier i fremtiden vil få mulighed for at tilrettelægge hverdagen fleksibelt og frit. Og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at arbejde for, det bliver en realitet. Promise Kærligst, Jane

Jeg glæder mig meget til at se disse udsendelser! Det er så fantastisk at DR, for tiden, sætter fokus på så mange vigtige ting! Økologi, bæredygtighed og vigtigheden af at gå hjemme med ens børn.

Jeg elsker at gå hjemme med Albert og at Luna kan være herhjemme, lige så meget som hun har lyst til. Indtil videre er ugen gået med at hoppe i (mange!) vandpytter, hygge foran brændeovnen, hjemmebagte boller, historier, meget dans, masseproduktion af tegninger og fordybelses lege som dukker, legekøkken og puslespil. Jeg elsker for alt i verden dagligdagen med børnene, og jeg ville ikke bytte det med noget! – det er nemlig lykke og rigdom for mig (også de dage hvor fx Albert er ked af det, det skal der også være plads til)

Måske er grunden til vores valg mht. at jeg går hjemme med børnene, at det samme gjorde jeg som barn. Det er en af de bedste gaver mine forældre, især mor, har kunne give mig. Der var ikke noget bedre end at bruge dagen med at hygge, med dem man elskede allermest. En dagligdag uden nogen form for stress. Da vi blev ældre, og begyndte i skole, skulle vi aldrig stå alene op og selv komme i skole, der var altid nogen at komme hjem til. Især de dage hvor vi er kommet hjem, helt gennemblødte af regn, og vores mor stod klar med tæpper, hygge foran brændeovnen og hjemmebag – det er klart blandt de bedste barndomsminder. Ting som; dyre udflugter, store rejser eller en masse materielle ting, kan slet ikke måle sig med dette. En omsorg som ikke kan købes – hverken materielt eller hos andre (dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO osv.)

Det er bl.a. det jeg ønsker at give videre til mine børn. Jeg har dog flere gange skulle høre “de har jo bedre af at komme ud og blive passet” osv. (sjov nok en kommentar fra folk, som alle har det tilfælles at de ikke har taget valget om at gå/har gået hjemme med deres børn) Jeg ved at mine børn ikke tager “skade af” at være hjemme ved mig, tværtimod. Hvis de har brug for den tryghed og omsorg, hvorfor så sende dem afsted? Jeg har jeg, hele barndommen, være på samme stadie som mine jævnaldrende, jeg er blevet selvstændig, flyttede hjemmefra som 18 årig og har altid været meget social. Altsammen fordomme jeg hører, at hjemmegående børn mangler.

Vores valg med at jeg går hjemme med Albert, og Luna i dagpleje, det passer rigtigt godt for vores familie. Luna elsker at lege med andre børn og være social (og Albert er stadig ikke helt så sjov som piger på 2-3 år) derfor kommer hun i dagpleje, og leger – de dage hun gerne vil det. Heldigvis behøver hun ikke at være der mere end højst nødvendig, så hun stadig kan nå at være hjemme og lege, inden vi kommer til ulvetimen hvor trætheden melder sig.

For selvom at vi har en rigtigt sød dagplejer – og vi glæder os helt vild til at hun skal starte i den nye dagpleje. Så er vi overbeviste om at de ikke kan give det samme som vi forældre, men de kan give noget andet. Så et mix mellem at være hjemme og ude at lege, er pt det bedste valg for os.

.. Og så lige billedspam fra vores hverdag.

IMG_3650 IMG_3655 IMG_3684 IMG_3719 IMG_3725 IMG_3826 IMG_3980 IMG_4038 IMG_4043 IMG_4114 IMG_4117 IMG_4190 IMG_4210 IMG_4629 IMG_4630 IMG_4936 copy IMG_4663IMG_5253 IMG_5329 IMG_5514 copy IMG_5519 copy IMG_5521 copy IMG_5526 IMG_5531 IMG_5551 copy IMG_5560 copy IMG_5582 copy

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Highslide for Wordpress Plugin