Børn Hverdag Mad

En morgen med op- og nedture (dog heldigvis flest opture)

26. september 2013

Egentlig startede morgen lidt træls – i hvert fald for Lunas vedkommende. Jeg havde fundet en kjole som hun selvfølgelig IKKE ville have på. Da jeg fortalte hende at det var den kjole hun skulle have på i dag, så brød hendes verden helt sammen.

Nicolaj kørte afsted med hende i dagpleje, og ca. 45 min. senere ringer han og fortæller at hun var ked af det, da hun skulle afleveres. Det gik egentlig fint til at starte med, Nicolaj gik med ind på legeværelset og var der ca. 20 min. men da han skulle afsted blev hun igen rigtigt ked af det. Jeg kunne høre på Nicolaj, i telefonen, at det var rigtigt hård – både for Luna men også Nicolaj. Heldigvis modtog jeg lidt efter nogle billeder fra Lunas dagpleje, hvor man rigtigt kan se hun hygger sig. Det ene billede griner hun og det andet sidder hun med at af de andre børn, som læser en bog for hende. Det er så skønt at modtage sådan billeder! Så vi kan se at hun rent faktisk har det rigtigt hyggeligt.

Men Albert var til gengæld rigtigt glad. Da Luna og Nicolaj var kørt, fik han lidt morgenmad og så var han ellers helt på toppen. Jeg prøvede at tage lidt billeder af ham – men det kan godt være lidt svært med en lille dreng, som vil alt andet end at sidde stille. Nu hvor jeg efterfølgende ser billederne, går det op for mig hvor stor han er ved at være. Jeg synes jo stadig at han bare er min lillebitte baby, som blev født lidt for tideligt og krævede den ekstra forsigtighed, omsorg og beskyttelse. I dag “kravler” (eller i hvert fald skubber sig) rundt i hele stuen, det er ikke længere kun lyde han siger men også “ord” som da da da og ja! det er helt utroligt som tiden går! Det føles i hvert fald ikke som 9 måneder siden han kom til verden – alligevel kan vi selvfølgelig ikke forestilles os en hverdag uden ham.
IMG_5642 copy IMG_5645 copy IMG_5646 copy

Da Albert havde spist og gladeligt legede på gulvet, så jeg et billede på instagram med æblecrumble – det frister altså virkelig! så jeg besluttede mig for at lave det samme. Vi bor jo to familier i ét stort hus og vores naboer er så heldige at have rigtigt mange æbler i deres del af haven. Heldigvis har vi fået lov til også at tage af dem, da de alligevel ikke får dem spist. Jeg gik derfor ud og samlede en kurv fuld af dugfriske æbler – bogstavelig talt. Der er (næsten) ikke noget bedre end helt friske æbler.

IMG_5656 copy

For et par år siden fik jeg en æbleskræller at min svigerinde i fødselsdagsgave. Umildbart virker det lidt som en unødvendig ting (for hvem kan ikke lige overskue at skrælle et æble?!) men den er så smart! vi bruger den ret ofte. Det tager ikke mange sek. at få skrællet et æble, fjernet kernehuset og skåret i skiver, og Luna synes det er lidt sjovere at spise æbleringe end bare et alm. æble. Især når der skal skrælles mange æbler, viser den sit værd. Så det er så dejlig nemt at få lavet en æblecrumble. Jeg plejer at bruge denne opskrift.
IMG_5659 copy IMG_5673 IMG_5675

Så nu nyder jeg min formiddag med dejlig lun æblecrumble, kold flødeskum, varm the, vindruer fra Luna og Alberts oldemormors have og læser en, faktisk rigtigt interessant, artikel i vores børn.

Artiklen er faktisk meget spændende! Den kommer omkring det valg, som vi fx har taget, med ikke at konstant at købe nyt og mere. At gøre op med køb-og-smid-væk-kulturen, og hvad den gør ved vores børn, hvis vi (og familie og venner) bliver ved med at give vores børn uendelig mange ting. Et rigtigt spændende emne, som der endnu ikke har været så stor fokus på, i vores kultur – da det er blevet normalen. Men det er skønt at få sat ord og læse (at vi ikke er de eneste!) problematikken omkring alt for mange ting.

Et emne jeg vil komme ind på senere. Når artiklen kommer på nettet, så skal jeg nok linke til den, så I også har mulighed for at læse den.
IMG_5677 IMG_5679 IMG_5678

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Katharina 26. september 2013 at 16:41

    Nej hvor er den søde dreng blevet stor :)

    • Reply Louise 26. september 2013 at 16:43

      Ja, lige pludselig er der ikke helt så meget “baby” over ham mere :)

    Leave a Reply

    Highslide for Wordpress Plugin