Information

Landmænd: Bedre dyrevelfærd uden GMO-foder

21. november 2013

Claus Storgaard Nielsen producerer skrabeæg på en gård ved Hobro. Han har altid arbejdet som konventionel landmand og har aldrig været skeptisk overfor sprøjtemidler og nye opfindelser. Før nu.

a96e28144bdd45c8910592c238100572_kont_gmo_CLAUS

– Da GMO kom frem i 1990’erne tænkte jeg, det er sagen. Jeg syntes, det var rigtigt godt, siger Claus Storgaard Nielsen til Kontant.

Det er han ikke ene om. I dag er det meste af det konventionelle svinekød, oksekød, mælkeprodukter og æg, vi kan købe i supermarkederne, produceret med genmodificerede afgrøder som soja og majs. Sojaen har fået indplantet et gen, så den kan tåle at blive sprøjtet med ukrudtsmidlet Roundup. Danske landmænd bruger 2 millioner tons GMO soja om året, som importeres fra Sydamerika.

Lavede eget forsøg
Men for et års tid siden skiftede Claus Storgaard GMO-sojaen ud med konventionel soja som et lille, uvidenskabeligt forsøg.

– For at være helt ærlig, må jeg nok indrømme, at vi startede ud uden nogen forventninger til det. Men efter tre dage kunne vi konstatere, at æggene fysisk og udseendemæssigt havde ændret sig til det absolut bedre. Det var meget overraskende for os. Hønsene har derudover ændret sig rent adfærdsmæssigt. Deres stressniveau er faktisk væk og de bevarer fjerdragten meget bedre, fortæller han.

Tidligere slagtede han liggehønerne, når de var 72 uger gamle, fordi de derefter lagde for få æg. På det tidspunkt havde de ofte tabt de fleste af deres fjer. Men i dag er hønsene 95 uger gamle, har fuld fjerdragt og de lægger fortsat rigeligt med æg. Tidligere fik hønsene ofte diarre, så mange æg skulle vaskes, før de kunne pakkes, men det er også gået over.

Myndigheder frikender GMO
Ifølge både Fødevareinstituttet på DTU og EU’s fødevareautoritet EFSA er GMO soja og almindelig soja helt ens, der er ingen forskel på næringsværdien og den Roundup-tolerante soja har ingen negativ indvirkning på dyrene.

Men trods myndighedernes forsikringer, kan Claus Storgaard ikke forklare ændringen i hans dyrs helbred på anden måde end at det påvirkes negativt af GMO-sojaen.

– Det eneste jeg gjorde var, at skifte fra GMO soja til GMO-fri soja. Ellers kunne vi jo ikke bruge forsøget til noget. Men der er ikke noget flimmer her, siger han.

Samme erfaringer har Ib Borup Pedersen, der bor tæt på Claus Storgaard. De to kender hinanden. I foråret 2011 stoppede Ib Borup med at give GMO-soja til sine 450 søer og de 12.000 slagtesvin, han producerer om året.

greenpeace-aktivister-paa-besog-2

Medicinforbrug fald til 1/3
Før han stoppede med at fodre med GMO soja, lå hans antibiotika-forbrug over de fleste andre konventionelle landmænds. I dag er det faldet til en tredjedel. Også Ib Borup er sikker på, at årsagen er, at han udskiftede GMO sojaen med naturlig soja.

– Det er det eneste, vi har skiftet. Jeg har været meget bevidst på, at hvis man skal lave noget forsøg, så kan det ikke hjælpe at rende og flytte flere ting på en gang. Så jeg har kun byttet sojaen, siger han til Kontant.

Det betyder ifølge Ib Borup, at grisene er sundere – og de vokser hurtigere, for de har bedre appetit og spiser op.

– Helt overordnet er loftet for produktionen blevet hævet. Vi har simpelthen set, at vores grise, de er blevet sundere. Medicinbesparelsen har betalt for ekstra udgiften for sojaen, og det er en god forretning. Og jeg ville bare ønske, at der var flere landmænd, der ville prøve det, for det jeg har set, det er helt vildt, siger Ib Borup.

God forretning
Både for Ib Borup Petersen og Claus Storgaard har det været en god forretning af gå væk fra genmodificeret soja. Traditionel soja er ganske vist dyrere i indkøb, men de penge har de to
landmænd tjent hjem på mindre rengøring, færre medicinomkostninger og dyrlægebesøg og fordi dyrene spiser mindre foder.

-Det er faktisk billigere at bruge GMO-frit soja, for kvaliteten af det er ganske enkelt bedre, og det kvantum man skal bruge er mindre. Og derved bliver den samlende mængde foder, mine dyr spiser billigere, fortæller Claus Storgaard.

Mistanke om flere aborter med GMO
Ib Borup har oplevet, at hans søer føder flere grise i dag. Han mistænker Roundup – eller det aktive stof Glyphosat – for at påvirke søerne på en måde, der får dem til føde færre grise – eller til ligefrem at abortere mere. Ib Borup viser os So # 3360, som ligger i farestalden med sine 12 unger, der er få uger gamle.

– Hun er lidt gammel, hun har fået otte kuld. Hun har haft de første tre kuld, mens hun åd GMO-foder. Dengang lykkedes det hende at fravænne 11 grise, når der har været godt. Men nu får hun non-GMO foder, og så bliver søerne bare meget bedre til at malke. Hun har så haft 13, 14, 14 og 12 unger i de sidste fire kuld. Og hun har brugt nogle patter, som aldrig har været i gang tidligere, siger Ib Borup.

Han fortæller, at da han fodrede med GMO soja, havde han mange kuld med under 10 levendefødte, og lidt færre, hvor soen fødte over 20 levendefødte.

– Det vi har set i dag, det er, at vi har fire gange så mange med over tyve levendefødte, som vi har under ti. Vores gennemsnit er måske steget med godt en gris, men vi har luset væk, de kuld hvor der ikke var ret mange fødte. Jeg har på fornemmelsen, at Roundup eller Glyphosat (det aktive stof i Roundup, red.) har været inde og spille en slags præventivt middel, og nappet halvdelen af kuldene.  For en so aborterer ikke, før den har under fire fostre. Har den det, plejer den at abortere de sidste, siger han.

Flere studier fra uafhængige forskere har påvist, at GMO soja, der er sprøjtet med Roundup, kan påvirke nyrer og lever samt kønshormonerne hos blandt andet vandlopper og rotter. Disse studier er ikke anerkendt af de danske myndigheder eller EFSA.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply jacob 5. marts 2014 at 15:59

    Hej,

    Ville være dejligt med et “mærke” omkring dyrevelfær – det er nok svært, men ville være rigtig dejligt – ved ikke om der er noget på vej heller ?

    Med venlig hilsen
    Jacob | Besøg Foderboxen.dk og få 5% rabat når du handler ind til dit kæledyr

    • Reply Louise 5. marts 2014 at 16:01

      Ja det vil være rigtigt rart! Jeg har desværre ikke hørt at det skulle være sådan en mærkning på vej.

    Leave a Reply

    Highslide for Wordpress Plugin