Børn

Skønne lille Albert

11. marts 2014

Billederne er ved at være 2-3 måneder – og han er mindst lige så skøn i dag. Tiden går alt for hurtigt med ham! Jeg savner at have ham hjemme hver dag og være hans nærmeste person i hverdagen. At være hende der hjælper og trøster ham, som ser hvordan han bliver bedre og bedre til alle ting og hele tiden kan noget nyt. Samtidig ved jeg også at han (og Luna) nyder at der sker noget hver dag i dagplejen, og sådan som omstændighederne er pt, så kan jeg desværre ikke holde til at passe ham alene og give ham de samme oplevelser/udfordringer.

IMG_6811

 Men det er underligt at han har flest vågne timer uden for hjemmet. At det er en anden, end mig, som skal have alle hans gode timer og se hans udvikling på nærmeste hold. Det vender jeg mig nok aldrig til. Hverken med ham eller Luna. Men det er et valg vi selv har truffet, så vi har jo selv været klar over det – selvom det ikke er nemt. Men det hjælper så rigtigt meget, at vi føler vi har fundet den helt rigtige dagplejer, som er den bedste “erstatning” vi kan give begge børnene.

Nu glæder jeg mig bare til at den nye lillebror kommer, og at vi finder en ny rytme, som betyder at de kan møde senere i dagpleje og at jeg igen kan hente dem når de har sovet til middag. At det er muligt at de kan holde fridage når de vil og at vi igen har del flere timer sammen.

IMG_6746

Min skønne lille, bitte Albert… Som snart ikke er den mindste mere, men en tumling på 15 måneder, som skal udforske alt og tager det meste med et smil. Utroligt at jeg kan rumme SÅ meget kærelighed!

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Highslide for Wordpress Plugin