Beklædning Øko tøj

Det første tøj

14. marts 2014

I frygt for at jeg skulle føde før tid, så har vi haft den famøse taske, til hospitalet, klar længe. I den er der selvfølgelig lillebrors første tøj. Det var egentlig ikke så svært at finde frem til hvad det skulle være .. og dog!

IMG_7049

Han skulle have en GOTS certificert heldragt, hvor der var mulighed for at åbne den hele vejen ned, så vi ikke behøvede at trække noget over hovedet på ham. Derudover måtte der meget gerne være fødder i (da strømperne nemt falder af – det erfarede vi i hvert fald med Albert. Hans små og tynde ankler kunne slet ikke holde strømperne på plads)

Med disse ønsker så var valget ikke så svært, Serendipity har nemlig en lækker dragt som opfylder det hele. Nu var spørgsmålet bare; hvilken størrelse?! Luna brugte nærmest 62 fra starten og Albert str. 44. Da jeg, for et par uger siden, var sikker på at nu var det nu, så var jeg helt klar til at bestille en str. 44 – måske 50. Men da jeg i dag er i uge 37 (= så vil han jo egentlig blive født inden for termin) så er valget faldet på en str. 56.

IMG_7065

Derudover har jeg også været meget i tvivl omkring, hvad han skulle have af overtøj. Tilbage i januar have Viable min. 80% på alle deres rester – hvilket jeg selvfølgelig benyttede mig af. Jeg var så heldig at de havde en Engel 100% silke hue tilbage, til omkring 30,- jeg havde set på den flere gange (også da jeg ventede Luna og Albert) men pga. prisen var købet aldrig blevet til noget, indtil jeg så den til omkring de 30,- så skulle der ikke meget overvejelse til før der blev klikket “køb” og hold da op hvor er den lækker!

IMG_7071

Derimod var jeg lidt mere i tvivl omkring overtøjet – skulle det vare en dragt eller jakke? Jeg vidste dog at det skulle være en økologisk uldfleece, fx fra Engel. Albert har nærmest ikke brugt andet hele vinteren (til når han bare var i barnevognen, bilen osv.), men den begynder så småt at være for varm til ham. Det er klart at en lille ny har brug for mere varme, men hvor længe ville han få glæde af en dragt? og 500,- er jo alligevel en del hvis den kun bliver brugt få uger. Under alle mine overvejelser fandt jeg, tilfældigvis på Trendsales, en helt ny Engel jakke i str. 50-56 til 60,- sælgeren boede i nærheden af Nicolajs arbejde, så det var jo nemt lige at køre der forbi og hente den.

IMG_7059

Jeg tror at den vil passe rigtigt godt mht. tempraturen. Han får nemlig vores babytæppe over sig (og sikkert også babydynen). Et skønt uldtæppe som børnenes oldemor (min bedste) har lavet. Luna startede med at have det, så Albert og nu ligger det klar til den næste.

IMG_7068

På Trendsales fandt jeg også en dame, som strikker de fineste små hjemmesko i baby alpaka, som er økologisk farvet. Hun tager kun 40,- for et par, hvilket jeg slet ikke kan forstå. For de er virkelig fine og lækre. Jeg tænker at de er gode at have, så de små fødder holdes ekstra varme.

IMG_7034

Det skønt at have styr på første tøj. At det er i de lækreste, reneste og naturlige materialer, som tilmed har været rigtigt billige, det er jo kun dejligt. Så nu er det bare at vente på at han kommer. Som sagt er jeg i dag i uge 37, så det er ikke så slemt hvis han kommer nu her – selvfølgelig må han meget gerne vente lidt! men alt er helt klart .. og vi glæder os!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply