Beklædning Øko tøj Tøjkøb

BLUBLU

11. september 2014

IMG_8825

For nyligt fandt jeg frem til et dansk mærke som har specialiseret sig i GOTS certificeret denim. Jeg har hørt meget godt om BLUBLU, men havde endnu ikke afprøvet det. Jeg kom i den forbindelse til at tale med Dorte, ejer og designeren bag BLUBLU, og har nu fået muligheden for at teste flere af deres produkter. Designet er inspireret af arbejdstøj og holdbarheden af det, hvilket jeg også synes er tydeligt at se i både udtryk og kvaliteten.

Dorte er mor til 4 og var træt af at deres bukser ofte gik i stykker, samtidig synes hun ikke at det gav meget mening at cowboybukserne gennemgik en proces som var skadeligt for både miljø og mennesker,  for at kunne blive slidte, når hendes børn selv kunne sørge for det. Derfor begyndte hun at undersøge denim og dens oprindelse. Denim var jo som udgangspunkt tænkt som slidstærkt arbejdstøj, elementer som hun ønskede at kunne forene med lækkert børnetøj. Det var starten på BLUBLU.

Navnet BLUBLU kommer af ‘blåt blåt’ på engelsk, hvor ‘e’ er væk, små børn har det jo med at gentage lyde deraf kom navnet BLUBLU.

Valget af ordet blå er selvfølgelig fordi der bliver koncentreret sig om den blå denim, og blåt fordi det samtidig en farve som er ren og frisk, som det rene vand/is fra naturen.
Trekanten, som er logoet, er et symbol som ofte bruges i forbindelse med signalering ved jernbanen, vejskiltning, militæret og andre steder hvor det slidstærke arbejdstøj bruges og blev brugt derfor valgte Dorte dette som “signal” logo, simpelt og enkelt.

Jeg tester en anorak, en løs bluse med tilhørende bukser, en skjorte og et par bukser. Allerede da jeg modtog tøjet kunne jeg mærke at kvaliteten virkelig var lækker. Den helt bløde og lette lyse denim er perfekt til masser af leg. Dejlig let til forår og sommeren, men også med plads til fx lækker uld under, så det også kan bruges til efterår og vinter. Både skjorten og det løse sæt er i den tynde denim. I kan her se skjorten, blusen og bukserne.

IMG_8829 IMG_8828

Der er så mange detaljer, som jeg er rigtigt vilde med. Samlet ser tøjet meget enkelt og klassisk ud, men når man ser nærmere, er det tydeligt at se alle de lækre detaljer som der er tænkt over. Fx de fine syninger, de næsten usyneslige lommer i bukserne,

IMG_8845 IMG_8846

Selv knapperne er fine. De er alle lavet af metal, hvilket giver et lækkert udtryk men derudover synes jeg ofte, at vi har en knap der knækker (især de fine træknapper) men det burde være umuligt med disse metalknapper. Bemærk igen detaljen ved den måde knapperne er syet fast. Det er tydeligt at se hvordan inspirationen gennem arbejdstøj og det ‘rå’ kommer til udtryk – så fint.

IMG_8851

Skjorten er virkelig så lækker. Albert er så kær i den og minder helt om ‘Emil fra Lønneberg’ når han har den på. Den er så fin at jeg meget overvejer at købe den til Luna – for Albert bliver nød til at skulle have den igen, når han vokser fra denne, og så kan Luna jo lige så godt få glæde af den indtil da.

IMG_8826IMG_8827

Jakken og bukserne som er i en mere tyk denim er perfekt, da det begge er dele som skal kunne holde til en masse. Det virker utrolig slidstærk! Nu har vi, af gode grunde, endnu ikke afprøvet hvordan tøjet er efter utallige timers leg og vaske. Men her på BLUBLUs facebook lagde de dette billede op, som vises et par bukser som er 706 dage gamle, og som I kan se, så er der mange timer tilbage i dem.

IMG_8842

Bukserne viser også tydeligt hvordan inspirationen fra arbejdstøj kommer frem. På knæerne er der sat lapper på, så de kan holde til ekstra meget og bagpå er der store lommer. Som lukning har de valgt at bruge en lang lynlås og trykknap, hvilket passer perfekt til små børn som selv skal tage tøjet på. Vi har i hvert fald erfaret at der ikke skal meget til før Luna går helt ned over fx en knap hun ikke kan lukke, når hun selv kan skal tage tøj på. Til gengæld stråler stoltheden ud af hende, når hun selv tager alt hendes tøj på – helt uden hjælp. IMG_8837

En anden ting er at der er elastik i taljen på de mørke bukser. På den måde kan de nemt tilpasses til de fleste børn. Jeg vil dog sige at selvom at de er “snøret” helt ind, så er de stadig til den gode side til Albert (men han er også MEGET spinkel) derimod kan de faktisk laves så store at de kan passe Luna i livet. Det er faktisk de færreste cowboybukser, som hun kan passe, hvor komforten og bevægligheden også er god.

Den lækre anorak har en lang lynlås, som igen er med til at der ikke er problemer, for barnet, at tage den på selv. De store lommer, som er nemme at komme i, indbyder også til at samle en masse ting. Luna har allerede fyldt kommerne mange gang, bl.a. da hun havde den på til høstmarked.

IMG_8849IMG_8847

Det jeg rigtigt godt kan lide er at deres design er ret kønsneutralt. Når kvaliteten er så fantastisk, som den er, så vil det jo være skønt at børnene kunne arve af hinanden – hvilket er nemmere når tøjet er mere kønsneutralt.

IMG_8818

Jeg er virkelig også vild med deres vest, den kommer helt sikker på ønskeseddelsen til Albert. Jeg er sikker på at den vil være perfekt i forår og efterårsmånederne med en lækker uldtrøje under. Som ekstra bonus kan jeg tilføje at flere af disse stykker tøj pt. er på tilbud og med priser fra 105,- til højest 400,- så kan de fleste heldigvis være med.

Hvis du vil se mere til BLUBLU kan du følge dem via Facebook og Instagram.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Anonym 23. september 2014 at 11:24

    Lækkert tøj!

  • Leave a Reply

    Highslide for Wordpress Plugin