Øko tøj

Smukke Pierrot la Lune

10. november 2014

IMG_9919

Nogen gange har man lov til at være heldig – rigtigt heldig endda. Sådan en følelse har bl.a. jeg når jeg ser på denne bunke tøj.

Søndag formiddag tog jeg et smut til Aarhus,  jeg havde nemlig set at Pierrot la Lune havde lagersalg i Balsalen. Og hvilket smukke ting der dog var! Luna har i forvejen to kjoler og en krave der fra (som er noget af mit yndlings tøj til hende!) Så jeg skulle naturligvis lige et smut forbi deres lagersalg, og jeg blev bestem ikke skuffet!

Der var en rolig og afslappet stemning (hvilket jeg normalt ikke forbinder med lagersalg) og man følte sig virkelig velkommen – hvilket gør at jeg nu elsker mærket endnu mere. Jeg var så heldig at få fat i nogle af deres samples til kun 50,- og to bluser til 75,- så den samlet pris, på alle disse skønheder ting, blev 450,-

Da jeg kom hjem fortrød jeg dog lidt, at jeg ikke fik købt to kjoler, nemlig ‘Julia‘ og ‘Ella‘, som er dem vi i forvejen har, det ville bare være skønt med dem, i den næste str.

IMG_9984

De nye efterårsnyheder (der naturligvis er 100% GOTS certificeret), som er i shoppen, er noget af det fineste jeg længe har set. Kvaliteten er über lækker og designet er jeg helt forelsket i. Jeg har udset mig deres ‘Josefine’ kjole og ‘Joachim‘ skjorte som børnenes juletøj. Det kunne være så yndigt.

Derudover ville Ingibjørg, Nordic pullover og La Paz cardigan fuldende børnenes vintergarderobe. Men det bliver desværre nok ikke i denne omgang. Behøver jeg at sige, at jeg håber på endnu et lagersalg?

IMG_0010 copy

Jeg elsker de dæmpede farver, som matcher efteråret helt perfekt og er som skabt til at blive båret sammen med en af Esencias lækre trøjer. Og Lunas smukke hår fuldender farveladen til det ypperste – selv når det ikke har været i nærheden af en hårbørste. Heldige pige (ja, ja. Man er vel en stolt mor)

IMG_0015 copy

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Highslide for Wordpress Plugin