Legetøj

Kapla

15. november 2014

Noget af det børnene leger mest med, lige for tiden, er vores Kapla stave. Umildbart ser de ikke ud af ret meget – måske næsten ligefrem lidt kedelige. Men når først man begynder at lege med dem, så bliver man pludselig grebet.

Albert prøver at sætte klodserne ved siden af hinanden og ellers vil han meget gerne hjælpe Luna, som øver sig i at stable dem og bygge tårne. Derudover bliver de også brugt i andet leg, fx som indhegning til bondegårdsdyrerne, broer til Brio osv. Selv når Nicolaj og jeg leger med, kan man blive helt opslugt af at finde på nye kreative konstruktioner og det kan være svært  ikke at konkurrere indbyrdes ;)

Jeg synes det er et fantastisk stykke legetøj, som ikke er aldersbetinget eller sætter kreative begrænsninger. Stavene kan være med til at styrke finmotorikken, koncentrationen, kreativiteten, samarbejde og tålmodigheden.

De orginale Kapla koster omkring 400,- for 200 stave (hvilket er det vi har, og det er nok også hvad jeg vil anbefale som et min.) men Ikea har lave nogle, som nærmest er helt identiske, til 69,- for 100 stk.

Måske det kunne være lidt inspiration til en julegave?

IMG_9913

.. Og så er det eneste billede (som ikke er vist på bloggen) hvor stavene er i brug, naturligvis med Malthe – som nok er den der udnytter deres potentiale dårligst, eftersom han bare bider i dem (som han gør i ALT) Men hey, han er lækker, og så kan I se hvordan vi opbevare dem. Bare i en skuffe. Ganske nemt når de skal findes frem og rydes op igen.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Highslide for Wordpress Plugin