Browsing Category

Børn

Børn

Lille Malthe

28. april 2014

Der har været stille på bloggen her i april. Det skyldes, som I nok kan gætte, at lillebror er kommet. Helt præcis d. 3. april kl. 09:32. Han er intet mindre end fantastisk! Det er utroligt alt den kærlighed man allerede har til ham. Selvom han kun er ca. 3 uger, så har han allerede sin helt egen personlighed. Der skal ikke ret meget til før han brokker sig – heldigvis er han ret nem at trøste. Og så vil han bare rigtigt gerne putte hos mig (eller Nicolaj) hvilket passer mig rigtigt godt, der er ikke noget hyggeligere (selvom det er begrænset hvor meget jeg så ellers får lavet)

Mht. Luna og Albert, så kunne det ikke være gået bedre. Luna vil meget gerne være sammen med Malthe HELE tiden, så snart hun ser muligheden, så skal han kysses og krammes. Albert synes også at Malthe er rigtigt spændende. Når han får øje på ham, smiler han og kravler alt hvad han han over til ham. Han kan dog endnu ikke helt finde ud af at man ikke bare skal hive i ham :)

De af jer som følger med via Instagram, har sikkert allerede set disse billeder. Men her er der lidt fra den seneste måned.
foto 1 foto 2 foto 1 (1)foto 4 foto 5Processed with VSCOcam with b1 preset

 Det var lige en lille og hurtigt update herfra.

Børn Hverdag Øko tøj

Jeg er stadig tyk!

1. april 2014

Mod alle forventninger er lillebror stadig ikke kommet. Det betyder at vi er MEGET utålmodige, jeg slet ikke kan holde til noget og jeg føler mig større end nogensinde. Med termin på fredag, så må han meget gerne komme når som helst.

Midt i det hele har Albert fået børnesår, heldigvis tager han det rigtigt fint og er (for det meste) glad som altid. Men det er helt sikkert noget vi godt har kunne være foruden!

Ellers er der ikke sket så meget siden sidst. Jeg har været et par gange forbi fødegange, fordi vi har troet at nu måtte det altså være. Men nej, vi har måtte gå “tomhændet” hjem.

I får lige lidt billeder af børnene (inden Alberts børnesår kom frem) det er fantastisk med alle de lyse timer. Begge børnene elsker at komme ud. Det er skønt at Luna er blevet så stor, at hun selv kommer og tager sko og jakke på, og derefter siger “jeg går lige ud til kaninerne” og man skal være hurtigt, hvis Albert ser at døren, ud til, er åben, så kravler han alt hvad han kan for at komme med.

IMG_7080 IMG_7095 IMG_7107 IMG_7112

Derudover kan jeg komme med et lille tip. Viable.dk har åbnet en butik i Risskov. De har 25% på alt i dag, i morgen og torsdag + lidt rester til 50,- (og goodiebag til de første 100 kunder) jeg fandt i hvert fald lidt ting til både Luna, Albert og lillebror. Alt dette for 300,-  hvilket jo er en ganske fin pris for lækker økologisk tøj.

IMG_7127 copy IMG_7129IMG_7130

Børn

Kommer han mon til at ligne sine søskende?

14. marts 2014

Jeg kan ikke lade være med at tænke på; hvordan mon han kommer til at se ud, ham lillebror. Selvfølgelig er det vigtigst at han er sund og rask! Men kommer han mon til at ligne Luna eller Albert?

Jeg synes egentlig ikke de to ligner hinanden, særlig meget. Vi havde en kamp med at holde Lunas vægt nede og en ligeså stor kamp for at Albert skulle tage på. Luna var helt normal, forstået på den måde at der ikke var noget kosmetisk unormalt ved hende. Albert derimod havde, og har stadig, ét øre som stritter mere end det andet, samtidig med at der sidder en lille “dut” (som I også kan se på de første billede)

Vi blev spurgt med det samme, af bl.a. sygeplejerskerne, om vi ikke ville have fjernet “dutten” og at det ville være nemt at rette hans øre. Vi var lidt i tvivl om hvad vi skulle – det var jo tilsyneladende noget  som man hurtigt lagde mærke til og hvis det alligevel var nemt at lave, så han derved kunne være “normal”

Heldigvis valgte vi ikke at gøre noget. Det lille stritøre og den dut er jo blevet en del af ham. Og så længe det ikke er et fysisk problem, så har vi heller ikke i sinde at gøre noget ved det – medmindre han selvfølgelig selv ønsker det (.. men det har han nu ikke ytrede sig om endnu ;))

Men jeg fandt lige disse billeder af både Luna og Albert. De er alle taget fra deres første tid, det er sjovt at sammenligne og se hvor ens/forskellige de er. Det er iøvrigt stadig gældende.

.. Og hvor går tiden dog hurtigt!

IMG_2396-copy IMG_2462-copy IMG_23444 IMG_24647 Luna Luna4 Luna11

Børn

Debatindlæg i Information om den typiske børnefamilie

12. marts 2014

I forbindelse med den dårlige samvittighed jeg har haft de seneste måneder, mht. hvor stor en del af børnenes dagligdag, som egentlig foregår uden for hjemmet (uden Nicolaj og jeg) synes jeg dette velskrevet debatindlæg fra Information, er meget tankevækkende!

Jeg bliver derfor nød til at dele den med jer. I kan læse indlægget her, eller nedenfor.

20140310-192931-842859

Vi gør karriere, mens vi har små børn, putter dem i daginstitution otte timer om dagen og holder 30 år fri som pensionister. Der er noget helt galt.

Forleden da jeg fulgte min datter i skole, lød der høj barnegråd fra en dørtelefon på vejen. Ved en fejl var der hul igennem til en uvidende børnefamilie, og alle forbipasserende var vidne til en stresset familie, der prøvede at komme ud af døren med et uvist antal grædende børn.

Dagen inden, da jeg fulgte min datter i skole, så jeg en cirka 5-årig dreng beslutsomt sætte sig ved et busstoppested. Moren, der også havde en barnevogn med, skyndte på ham: »Kom nu, vi har travlt.« Han blev siddende. Han strejkede. Det var hans protest. En protest mod evig stress og jag.

Vi har skabt et samfund, hvor vi forældre bruger det meste af tiden på at knokle rundt på arbejdsmarkedet, mens børnene er i daginstitution. Om aftenen fodrer vi dem så med de sørgelige rester af energi, mens vi tjekker Facebook og bedøver dem med DR Ramasjang.

Ræset i familierne er i høj grad et strukturelt problem, men vi har også selv et kæmpe ansvar. Vi vælger selv at gøre alt på én gang. For fuld skrue. Få børn, købe drømmehus, idyllisk sommerhus, designermøbler, lækker bil og eksotiske ferier – og gøre karriere. Alt, hvad der karakteriserer et succesfuldt, behageligt, moderne liv.

Vi vil gerne sidde på terrassen med et glas vin og se børnene tumle i haven. Bilen er tiltrængt alenetid, frihed og lækkerhed. Og vores jobtitel er vores personlige brand. Vi er, hvad vi arbejder med. Uddannelse og arbejde er afgørende for identitet og prestige. Og vi bliver tudet ørene fulde med, at huller i CV’et er farlige, og hvor svært det er at stå på karrierebussen igen, hvis man først har trykket stop eller bare sænket farten.

Institutionalisering gået amok

Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er indiskutabelt positivt, men det har affødt nogle udfordringer i børnefamilierne. Dem forholder vi os forbavsende lidt til, og vi søger ikke at løse dem. Det bliver højst til udvidede åbningstider og færre lukkedage i daginstitutioner.

Forældrene propper børnene i vuggestue, når de er 10 måneder, lukker øjnene og løber fandens stærkt. Erhvervslivet og politikerne råber hurra med øjnene stift rettet mod bundlinjen.

Konsekvenserne af ræset er mange. På det personlige plan: stress, mistrivsel, skilsmisser osv. På det samfundsmæssige plan: sygemeldinger, diagnosebørn og ikke mindst faldende befolkningstal.

Misforstå mig ikke, daginstitutioner kan være udmærket, men klokken 8-16 mandag til fredag? Næppe. Er det meningen med at få børn? Næppe. Er det det bedste børneliv? Næppe.

Mange børn har en længere arbejdsdag end en fuldtidsansat pædagog. 96 procent af alle danske børn mellem tre og seks år går i børnehave, og de fleste er der i halvdelen eller mere af deres vågne timer fem dage om ugen. I gennemsnit er børnene i institution i 7,5 timer hver dag, og hvert syvende barn er der i ni timer eller længere ifølge tal fra Børnerådet.

Det overskrider langt, hvad eksperter anbefaler. Børnepsykolog Margrethe Bruun Hansen og lektor i småbørnspædagogik Stig Brostrøm har udtalt, at børn maksimalt bør tilbringe 5-6 timer i institution dagligt, fordi det er krævende for dem at forholde sig til børn og pædagoger i så mange timer og gøre alt rigtigt hele tiden.

For vuggestuebørn er anbefalingerne endnu færre timer. Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, der har skrevet flere bøger om børns udvikling og rådgiver på netsundhedsplejerske.dk, skriver bl.a.: Et barn under et år bør være hjemme hos mor og far. Et barn mellem 1-2 år vil have glæde af 3-4 timer dagligt sammen med andre børn, men jo flere timer det er væk fra mor og far, des mere udmattende bliver det for barnet. For et 3-årigt barn vil det være optimalt med 4-6 timer dagligt.«

Hmmm … Ok … Vi lader den lige i stå et øjeblik. For hvordan forener man lige det med fuldtidsarbejde og en ildrød budgetkonto?

Det fleksible arbejdsliv

På trods af, at effektivitet, forbrug, selvrealisering og selviscenesættelse gennemsyrer alt, hvad vi foretager os, og synes umuligt at vriste sig fri af, har vi stadig frihed til at prioritere tid med vores små børn. Ikke ved at sige nej til middag med vennerne eller juleklip i børnehaven, men ved at foretage velovervejede livsvalg; såsom hvor dyrt vi sætter os, hvor meget luksus vi har brug for, hvor meget vi arbejder osv. Det drejer sig om måske fem år af vores liv.

Erhvervsliv og politikere bør også skabe bedre mulighed for et mere fleksibelt arbejdsliv – hvad angår arbejdstider, hjemmearbejdsplads og pensionsalder. Ligesom det bør være langt nemmere at skifte mellem deltid og fuldtid, så småbørnsforældre naturligt arbejder mindre i en periode.

Vi må se vores arbejdsliv i et større perspektiv. Se på, hvordan vi kan fordele arbejdstiden bedre mellem generationerne. Det vil give mening at arbejde mindre i de få år, vi har små børn, og mere i den anden ende. Jeg, og ikke mindst mit barn, vil da hellere have tid nu, end når jeg er 67 år, og ingen forpligtelser har.

Lederen af det nye Max-Planck Center i Danmark, James W. Vaupel, har et tankevækkende bud på dette, bl.a. baseret på, at nutidens unge formentlig bliver i omegnen af 100 år. Hvis vi arbejder 25 timer om ugen, til vi er 80 år, vil det lette presset på børnefamilierne og mindske stress, sygemeldinger og dårlig livskvalitet. Samfundsøkonomisk hænger det fint sammen, ifølge Vaupel. Det afgørende er, at vi alle sammen leverer en vis portion arbejde, ikke hvornår i livet vi gør det.

Børneforældre arbejder mest

Kvinder og mænd med børn arbejder mere end dem uden børn ifølge Danmarks Statistik, og på institutionens hjemmeside bliver det ensidigt fremhævet som alletiders nyhed for ligestillingen.

Der er selvfølgelig familier, hvor man prøver at arbejde mindre og finde mere tid, men her er det stadig oftest kvinden, der går på deltid. Den bedste nyhed for børnene – og ligestillingen – ville da være, at både mor og far skruer ned for arbejdsblusset i en periode.

I de fleste børnefamilier, jeg kender, er mor projektleder i hjemmet. Hun bygger rede hele graviditeten og tager det meste af barslen. Dermed grundlægges nogle familiemønstre, som er ekstremt svære at bryde.

Det er mit indtryk, at rigtig mange fædre gerne vil have mere barsel. Det, der forhindrer dem, er enten kvinden, økonomien eller arbejdet. En mere lige fordeling af barslen vil uden tvivl have en positiv effekt på rollefordelingen i forhold til hjem, børn og arbejdstid.

Skilsmissens fordele

Det er nærliggende at antage, at det daglige maraton medvirker til det høje antal skilsmisser. Kærligheden, nærheden og den enkelte drukner simpelthen.

Der er ingen, der synes, det er sjovt at gennemleve en skilsmisse, men jeg kender flere, der har et ambivalent forhold til delebørn. De savner deres børn som ind i helvede og synes, deres liv er mærkeligt skizofrent, når børnene er hos den anden forælder. Men de kan heller ikke undsige sig, at friheden til at dyrke sig selv, det modsatte køn og arbejdet – uden at hænge i en klokkestreng konstant – er befriende og genererer et tiltrængt overskud til børnene, når de så har dem.

Der er så mange omkostninger, i særdeleshed menneskelige, forbundet med ræset. Ansvaret for at finde en løsning ligger hos erhvervsliv, politikere og ikke mindst forældre. Vi kan ikke vente på, at chefen eller politikerne kommer og holder os i hånden, genskaber balancen og redder os.

Børn

Skønne lille Albert

11. marts 2014

Billederne er ved at være 2-3 måneder – og han er mindst lige så skøn i dag. Tiden går alt for hurtigt med ham! Jeg savner at have ham hjemme hver dag og være hans nærmeste person i hverdagen. At være hende der hjælper og trøster ham, som ser hvordan han bliver bedre og bedre til alle ting og hele tiden kan noget nyt. Samtidig ved jeg også at han (og Luna) nyder at der sker noget hver dag i dagplejen, og sådan som omstændighederne er pt, så kan jeg desværre ikke holde til at passe ham alene og give ham de samme oplevelser/udfordringer.

IMG_6811

 Men det er underligt at han har flest vågne timer uden for hjemmet. At det er en anden, end mig, som skal have alle hans gode timer og se hans udvikling på nærmeste hold. Det vender jeg mig nok aldrig til. Hverken med ham eller Luna. Men det er et valg vi selv har truffet, så vi har jo selv været klar over det – selvom det ikke er nemt. Men det hjælper så rigtigt meget, at vi føler vi har fundet den helt rigtige dagplejer, som er den bedste “erstatning” vi kan give begge børnene.

Nu glæder jeg mig bare til at den nye lillebror kommer, og at vi finder en ny rytme, som betyder at de kan møde senere i dagpleje og at jeg igen kan hente dem når de har sovet til middag. At det er muligt at de kan holde fridage når de vil og at vi igen har del flere timer sammen.

IMG_6746

Min skønne lille, bitte Albert… Som snart ikke er den mindste mere, men en tumling på 15 måneder, som skal udforske alt og tager det meste med et smil. Utroligt at jeg kan rumme SÅ meget kærelighed!

 

Børn Familie Hverdag

Det kan næsten kun gå for langsomt

3. marts 2014

Vi glæder os selvfølgelig efterhånden rigtigt meget til at den nye lillebror kommer. Tålmodigheden er ved at blive sat på prøve! Det bliver fantastisk men en lille forårsbaby. Jeg kom til at sidde og se på billeder fra sidste forår og sommer, så nu glæder jeg mig endnu mere til sol, varme, tykke babyarme- og ben, blomster, strand og masser af udeleg.

.. Selvom at disse billeder er vist før – så får I dem lige igen :)

IMG_4210 IMG_4936 copy IMG_3826 IMG_5138 copy IMG_5062 IMG_5021 IMG_5118 IMG_4555 IMG_4606 IMG_4109 IMG_4160

Børn Hverdag Mad

En morgen med op- og nedture (dog heldigvis flest opture)

26. september 2013

Egentlig startede morgen lidt træls – i hvert fald for Lunas vedkommende. Jeg havde fundet en kjole som hun selvfølgelig IKKE ville have på. Da jeg fortalte hende at det var den kjole hun skulle have på i dag, så brød hendes verden helt sammen.

Nicolaj kørte afsted med hende i dagpleje, og ca. 45 min. senere ringer han og fortæller at hun var ked af det, da hun skulle afleveres. Det gik egentlig fint til at starte med, Nicolaj gik med ind på legeværelset og var der ca. 20 min. men da han skulle afsted blev hun igen rigtigt ked af det. Jeg kunne høre på Nicolaj, i telefonen, at det var rigtigt hård – både for Luna men også Nicolaj. Heldigvis modtog jeg lidt efter nogle billeder fra Lunas dagpleje, hvor man rigtigt kan se hun hygger sig. Det ene billede griner hun og det andet sidder hun med at af de andre børn, som læser en bog for hende. Det er så skønt at modtage sådan billeder! Så vi kan se at hun rent faktisk har det rigtigt hyggeligt.

Men Albert var til gengæld rigtigt glad. Da Luna og Nicolaj var kørt, fik han lidt morgenmad og så var han ellers helt på toppen. Jeg prøvede at tage lidt billeder af ham – men det kan godt være lidt svært med en lille dreng, som vil alt andet end at sidde stille. Nu hvor jeg efterfølgende ser billederne, går det op for mig hvor stor han er ved at være. Jeg synes jo stadig at han bare er min lillebitte baby, som blev født lidt for tideligt og krævede den ekstra forsigtighed, omsorg og beskyttelse. I dag “kravler” (eller i hvert fald skubber sig) rundt i hele stuen, det er ikke længere kun lyde han siger men også “ord” som da da da og ja! det er helt utroligt som tiden går! Det føles i hvert fald ikke som 9 måneder siden han kom til verden – alligevel kan vi selvfølgelig ikke forestilles os en hverdag uden ham.
IMG_5642 copy IMG_5645 copy IMG_5646 copy

Da Albert havde spist og gladeligt legede på gulvet, så jeg et billede på instagram med æblecrumble – det frister altså virkelig! så jeg besluttede mig for at lave det samme. Vi bor jo to familier i ét stort hus og vores naboer er så heldige at have rigtigt mange æbler i deres del af haven. Heldigvis har vi fået lov til også at tage af dem, da de alligevel ikke får dem spist. Jeg gik derfor ud og samlede en kurv fuld af dugfriske æbler – bogstavelig talt. Der er (næsten) ikke noget bedre end helt friske æbler.

IMG_5656 copy

For et par år siden fik jeg en æbleskræller at min svigerinde i fødselsdagsgave. Umildbart virker det lidt som en unødvendig ting (for hvem kan ikke lige overskue at skrælle et æble?!) men den er så smart! vi bruger den ret ofte. Det tager ikke mange sek. at få skrællet et æble, fjernet kernehuset og skåret i skiver, og Luna synes det er lidt sjovere at spise æbleringe end bare et alm. æble. Især når der skal skrælles mange æbler, viser den sit værd. Så det er så dejlig nemt at få lavet en æblecrumble. Jeg plejer at bruge denne opskrift.
IMG_5659 copy IMG_5673 IMG_5675

Så nu nyder jeg min formiddag med dejlig lun æblecrumble, kold flødeskum, varm the, vindruer fra Luna og Alberts oldemormors have og læser en, faktisk rigtigt interessant, artikel i vores børn.

Artiklen er faktisk meget spændende! Den kommer omkring det valg, som vi fx har taget, med ikke at konstant at købe nyt og mere. At gøre op med køb-og-smid-væk-kulturen, og hvad den gør ved vores børn, hvis vi (og familie og venner) bliver ved med at give vores børn uendelig mange ting. Et rigtigt spændende emne, som der endnu ikke har været så stor fokus på, i vores kultur – da det er blevet normalen. Men det er skønt at få sat ord og læse (at vi ikke er de eneste!) problematikken omkring alt for mange ting.

Et emne jeg vil komme ind på senere. Når artiklen kommer på nettet, så skal jeg nok linke til den, så I også har mulighed for at læse den.
IMG_5677 IMG_5679 IMG_5678

Highslide for Wordpress Plugin