Browsing Category

Familieliv

Familieliv Ikke kategoriseret

Mindstebarnets første fødselsdag

6. april 2015

_MG_9634

Jeg håber at I nyder påsken. Jeg synes, helt kliche agtigt, at tiden flyver afsted, ikke bare siden sidste indlæg (bloggen har været hacket, hvilket har givet lidt problemer) men også det seneste år. Det er slet ikke til at forstå at vore lille Malthe allerede er ét år.

_MG_9729

Så lille et menneske med så meget personlighed. Hans status efter det første år er:

  • Meget morsyg!
  • ‘En drille lillebror’ iflg. de to store. Han tager bevidst deres legetøj og kravler væk i en fart. Når enten de store eller os, vil tage det igen, kaster han det så langt som muligt.
  • Siger bevidst ja. Dog kun til ting han virkelig gerne vil. Fx hvis han bliver ved med at hive mig i buksebenene, og jeg så siger ’skal du op til mor?’ siger han straks ‘JA! JA! JA!’
  • Er blevet rigtigt god til at sidde og spise selv. Faktisk skal alt, på hans vej, i munden.
  • Står efterhånden rigtigt sikkert og kan holde balancen.
  • Griner hjertelig af hans større søskende.
  • Bliver stadig ammet om natten og et par gange om dagen.
  • Klatre op på alt. bObles, kasser, legetøj – alt. En dag, hvor der skulle findes tøj, har han pludselig kravlet op på de første 6 trin på trappen til overetagen.
  • Vinker og siger ‘Ejj, ejj’
  • Når han er træt er han efterhånden rigtigt nem at putte. Nemmest er det dog at falde i søvn hos Nicolaj.
  • Giver kys.
  • Bruger lang tid på at undersøge ting, tager mindre genstanden og putter ned i fx en køkkenrulle._MG_9640

Han er blevet til en lille kærlig dreng, som er meget stædig. Lige så mild og glad, han er når de store krammer og kysser ham, lige så stædig og hidsig bliver han, hvis han ikke må få deres legetøj. Selvom at det første år har været sindsyg hårdt, så har vi en hvis forhåbning om at nu bliver det kun nemmere. Jo mere selvhjulpne børnene bliver og jo mere de forstår hinanden,  desto mere glæde har de af hinanden. Der er ikke noget bedre end når Luna og Albert kan bruge en hel formiddag på at lege sammen. Om de er Lego, Brio, Ostheimer eller noget helt andet de har fordybet sig i, så er det fantastisk når man kan høre hvordan de hygger sig inde på værelset – og vi stort set ikke høre noget til dem hele formiddagen. Så det bliver skønt, når Malthe kan være bidrage til legen, i stedet for at ødelægge den.

kage2

Hans fødselsdag, i fredags, blev holdt stille og rolig. I første omgang havde vi planlagt at der skulle komme gæster både lørdag og søndag. Men pga. en del sygdom den seneste tid, så var overskuddet ikke lige til det denne weekend. Og Malthe er jo heldigvis ligeglad.

Men vi havde en skøn dag, på den helt afslappende måde. Dagen startede naturligvis med fødselsdagssang og gaver. Derefter spiste vi stiller og rolig morgenmad som blev efterfulgt af udeleg og klargøring i haven, i mens Malthe tog en lur. Om eftermiddagen bagte de store og jeg en fødselsdagskage, som blev indtaget med masser af fødselsdagssang, igen. Jeg overdriver ikke hvis jeg siger, at der nok blev sunget 50 fødselsdagssange i løbet af dagen.

kage

Kagen var i øvrigt rigtigt god! Og slet ikke så usund igen. Den bestod af følgende:

  • 2 æg
  • 1 banan
  • 50 g hakkede valnødder
  • 100 g hakket, mørk chokolade (70%)
  • 100 g kokossukker
  • 100 g kokosolie
  • 100 g mandelmel
  • 1 spsk kaffe
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk ren vanilje
  • Figner til at toppe med.

Det hele blev blandet godt sammen. Først æg og kokossukker, derefter de andre ingredienser. Den blev bagt ved 200 grader i ca. 25 min.

 

Aktiviteter Børn Familieliv

Vinterferien 2015

12. februar 2015

Jeg synes lige at ferien er starten, men alligevel er det allerede fredag i morgen. Feriens sidste dage bliver i morgen brugt på biograftur med en skøn veninde, lørdag har vi en legeaftale hos en skøn pige fra børnenes børnehus. Og søndag skal vi til fødselsdag hos børnenes oldefar.  Inden vi får set os om, så er det igen mandag og hverdag – sådan rigtigt. Min barsel med Malthe slutter nemlig, helt officiel, søndag aften. Det er en meget underlig tanke, men alligevel sker der ikke de store forandringer… Indtil videre.

Jeg vil lige slutte af med lidt billeder fra børnenes fastelavnsfest i børnehuset. Det gode ved at gå hjemme, er bl.a. at jeg kunne komme med til deres fine fest, med tøndeslagning, fastelavnsboller og umådelig fine, og spændte børn. Det blev til den dejligste formiddag og jeg kørte hjem med tre meget trætte børn. Skøn start på ferien.

foto 3

Luna ville naturligvis være Elsa (til min stor begejstring .. ironi kan forkomme!) Jeg havde det meget svært ved at iføre hende et kostume fra div. legetøjsbutikker, så jeg fandt frem til et i bomuldssatin og gennemsigtigt overdel – og slæb med glimmer, ej at forglemme. Luna var lykkelig og det var jo det vigtigste. Jeg fik desværre ikke taget, så mange gode billeder, hvor de andre børn ikke er på. Så I må nøjes med et af Luna bagfra. Til gengæld kan man rigtigt se hendes ‘Elsa hår’, som hun efterhånden næsten har hver dag. Else er, som I nok kan fornemme, ganske populær herhjemme. Til de nysgerrige, så kan der ses flere billeder, bl.a. fra fastelavnsfesten på børnehusets facebook

elsaluna

Jeg har så heldig at finde et drage kostume til Albert. Faktisk det som var på hans ønskeseddel. Heldigvis var det helt som nyt og meget, meget fint. Kvaliteten er SÅ lækker, det er derfor ikke sidste gang at børnene får udklædningstøj fra eventyrkompagniet.

Flower Girl Dresses

Familieliv Hjemme hos mig Hverdag

Hvalpene

29. januar 2015

IMG_1053

Selvom det er efterhånden nogle uger siden at vores hvalpe fik nye familier, så skal I ikke snydes for lidt billeder af dem. De var jo SÅ lækre! Det var naturligvis lidt vemodigt at komme af med dem, men samtidig havde vi en rigtigt god mavefornemmelse med begge familierne – det gør det hele lidt nemmere.

IMG_1045IMG_1071

Selvom at det er skønt med den ro der nu er herhjemme, så kan vi stadig savne de to små uldtotter. Især Luna har flere gange spurgt ind til dem.

IMG_1094IMG_1056

Så selvom at det kom som en kæmpe overraskelse, den dag tilbage i oktober, at vi lige pludselig havde to hvalpe. Så har det været en sjov periode. Børnene har virkelig haft meget glæde af dem og Ida har passet dem så fint. Så engang, noget ude i fremtiden, er det ikke helt utænkeligt at få hvalpe igen..

IMG_1112

IMG_1131

Familieliv Højtider Hverdag

En update siden sidst

28. januar 2015

Det er efterhånden ved at være længe siden der er sket noget på bloggen. Jeg prøvede at slappe helt af i december og virkelig være i nuet sammen med børnene. Hvilket lykkes ganske godt. Vi havde en rolig måned, hvor vi have tid og overskud til at gennemfører alle de juleplaner der var lagt.

Det blev til en december med vores første rigtigt (og økologiske) juletræ, en jul med to hvalpe, en drillenisse som hele tiden var på spil, vi fik holdt vores første juleaften hjemme og vi fik fejret at Albert blev to år.

I får lige en billedspam af vores sidste måned af 2014.

Nu er vi så tilbage i hverdagen. Sidst i januar – 2015. Hvalpene har fået nye hjem. Dagene er mørke og går alt for hurtigt. Det hele er hverdag – stå op, Nicolaj, Albert og Luna ud af døren, Malthe og jeg bruger formiddag og middag sammen, henter Luna og Albert, Nicolaj kommer hjem, laver aftensmad, leger og så i seng igen. For derefter at starte forfra dagen efter.

Vi vil bruge resten af vinteren på at finde ud af hvordan vores fremtid ser ud mht. bolig. Det er noget vi efterhånden bruger rigtigt meget energi på. Vi har en masse drømme, nu skal vi bare have fundet ud af hvad vi præcis vil og hvad der kan lade sig gøre.

Så vil jeg nyde det sidste af min barsel. Suge alt hvad jeg kan, ud af de sidste uger, hvor Malthe og jeg har mulighed for at være sammen hele dagen – hver dag. Og så ser vi frem til foråret, hvor vi igen har to børnefødselsdage, som skal holdes. Malthes første og Lunas fjerde.

IMG_0765 IMG_0858 IMG_1007 IMG_1038IMG_0720IMG_0697 IMG_0742 IMG_0687

 

.. Og så kommer der ikke til at gå helt så lang tid før næste indlæg kommer.

Børn Familie Familieliv

En stille weekend

16. november 2014

IMG_0205

De seneste uger har vi haft rigtigt meget run på. Malthe startede med lidt hoste, så Albert og til sidst Luna. Det betød at de skiftevis har været hjemme. Malthe har derudover været meget ‘morsyg’ og vil være ved mig hele tiden. Det viste sig at være pga. den første tands frembrud. Oven i det fik vores lille Maltese, Ida, til vores store overraskelse pludselige to små hvalpe. Så vi har haft nok at se til i det lille hjem.

IMG_0057IMG_0269

Derfor har denne weekend været noget vi har set frem til. Vi besluttede os for at ikke at have nogle planer, men bare tage det helt stille og roligt. Heldigvis er alle børnene raske, de har sovet nogenlunde og Ida passer hendes hvalpe så fint = vi har rent faktisk kunne slappe af.

IMG_0277

Jeg spurgte Luna hvad hun synes vi skulle lave i weekenden “jeg synes vi skal danse, mor!” så vi har bl.a. fået danset løs (hvilket minder mig om at vi bliver nød til at lære de forskellige sange fra deres børnehus. Både Luna og Albert prøvede ihærdigt at lære Nicolaj og jeg dem – uden det desværre lykkes, til deres store fortvivelse) For at Malthe og Nicolaj kunne få lidt alene tid (læs: Malthe ikke behøvede at sidde hos mig hele tiden – han må gerne lære at hans far faktisk er ganske okay ;)) tog jeg med de store på div. legepladser i byen. Vi er så heldige at der er 4-5 forskellige legepladser i vores lille by, og børnene elsker naturligvis at prøve det hele. Det kølige og blæsende vejr gav os anledning til at få flyverdragterne på, for første gang i denne sæson. Begge flyverdragter er fra Isbjörn of Sweden. IMG_0250

Selvom det var ret koldt, så var flyverdragterne stadige lige det varmeste. Men vi fik afprøvede om Luna stadig kunne være i hendes fra sidste år. Et er at afprøve den hjemme i stuen, noget andet er at se hvordan hun leger i den og at hun ikke bliver begrænset i legen pga. den evt. er for lille nogle steder. Heldigvis passer den hende perfekt. Faktisk næsten bedre end sidste år.

IMG_0244 IMG_0252

Albert havde heldigvis heller ikke problemer med at komme rundt. Hans dragt er lige det største, hvilket er helt bevidst, da det samme var gældende for Luna, sidste år. Trods at hendes dragt var lige det største, så var det på ingen måde problematisk. Og så er det fantastisk når de kan passe flyverdragterne over to sæsoner – især når der er tale om dragter i denne kvalitet. Det var derfor dejligt at se hvor nemt han havde ved at komme rundt.

lunahvalp

Udover at danse og være på legepladser, så er weekenden blevet brugt på at kysse hvalpe. Luna sidder nærmest konstant ved hundekurven og nusser og kysse de små hvalpe. Hun er virkelig kærlig og omsorgsfuld omkring dem. Jeg frygter lidt den dag de ikke er her længere. Heldigvis er Ida rigtigt god til at lade både os og børnene sidde med hvalpene, og jeg er overrasket over hvor dygtigt Luna er til at løfte rundt på dem. Albert derimod, har hvis lidt at lære endnu (sagt på en pæn måde) så han må kun sidde med dem, hvis vi hjælper med at løfte dem, hvilket han forstår overraskende godt.

IMG_0313

Highslide for Wordpress Plugin