Browsing Category

Hverdag

Familieliv Hjemme hos mig Hverdag

Hvalpene

29. januar 2015

IMG_1053

Selvom det er efterhånden nogle uger siden at vores hvalpe fik nye familier, så skal I ikke snydes for lidt billeder af dem. De var jo SÅ lækre! Det var naturligvis lidt vemodigt at komme af med dem, men samtidig havde vi en rigtigt god mavefornemmelse med begge familierne – det gør det hele lidt nemmere.

IMG_1045IMG_1071

Selvom at det er skønt med den ro der nu er herhjemme, så kan vi stadig savne de to små uldtotter. Især Luna har flere gange spurgt ind til dem.

IMG_1094IMG_1056

Så selvom at det kom som en kæmpe overraskelse, den dag tilbage i oktober, at vi lige pludselig havde to hvalpe. Så har det været en sjov periode. Børnene har virkelig haft meget glæde af dem og Ida har passet dem så fint. Så engang, noget ude i fremtiden, er det ikke helt utænkeligt at få hvalpe igen..

IMG_1112

IMG_1131

Familieliv Højtider Hverdag

En update siden sidst

28. januar 2015

Det er efterhånden ved at være længe siden der er sket noget på bloggen. Jeg prøvede at slappe helt af i december og virkelig være i nuet sammen med børnene. Hvilket lykkes ganske godt. Vi havde en rolig måned, hvor vi have tid og overskud til at gennemfører alle de juleplaner der var lagt.

Det blev til en december med vores første rigtigt (og økologiske) juletræ, en jul med to hvalpe, en drillenisse som hele tiden var på spil, vi fik holdt vores første juleaften hjemme og vi fik fejret at Albert blev to år.

I får lige en billedspam af vores sidste måned af 2014.

Nu er vi så tilbage i hverdagen. Sidst i januar – 2015. Hvalpene har fået nye hjem. Dagene er mørke og går alt for hurtigt. Det hele er hverdag – stå op, Nicolaj, Albert og Luna ud af døren, Malthe og jeg bruger formiddag og middag sammen, henter Luna og Albert, Nicolaj kommer hjem, laver aftensmad, leger og så i seng igen. For derefter at starte forfra dagen efter.

Vi vil bruge resten af vinteren på at finde ud af hvordan vores fremtid ser ud mht. bolig. Det er noget vi efterhånden bruger rigtigt meget energi på. Vi har en masse drømme, nu skal vi bare have fundet ud af hvad vi præcis vil og hvad der kan lade sig gøre.

Så vil jeg nyde det sidste af min barsel. Suge alt hvad jeg kan, ud af de sidste uger, hvor Malthe og jeg har mulighed for at være sammen hele dagen – hver dag. Og så ser vi frem til foråret, hvor vi igen har to børnefødselsdage, som skal holdes. Malthes første og Lunas fjerde.

IMG_0765 IMG_0858 IMG_1007 IMG_1038IMG_0720IMG_0697 IMG_0742 IMG_0687

 

.. Og så kommer der ikke til at gå helt så lang tid før næste indlæg kommer.

Hverdag

Eftermiddagshygge i efterårsskolen

10. oktober 2014

Børnene har været så heldige at arve nogle KÆMPE bøger, fra mine fætre. De har vist sig at være rigtigt spændende og ganske lærerige for børnene (og egentlig også Nicolaj og jeg) og giver god anledning til en hyggelig stund.

IMG_9192 2

 

IMG_9199 2

IMG_9202 2 IMG_9205 2

 

Hverdag

Jeg glæder mig til at vise mere

5. juni 2014

Den seneste uge er der kommet lidt nyt med posten. Hvad det er og hvad det skal bruge til, det skal jeg nok fortælle meget mere om. Indtil da så får I lige lidt billeder.

IMG_7604 IMG_7610 IMG_7624 IMG_7625 IMG_7626

Børn Hverdag Øko tøj

Jeg er stadig tyk!

1. april 2014

Mod alle forventninger er lillebror stadig ikke kommet. Det betyder at vi er MEGET utålmodige, jeg slet ikke kan holde til noget og jeg føler mig større end nogensinde. Med termin på fredag, så må han meget gerne komme når som helst.

Midt i det hele har Albert fået børnesår, heldigvis tager han det rigtigt fint og er (for det meste) glad som altid. Men det er helt sikkert noget vi godt har kunne være foruden!

Ellers er der ikke sket så meget siden sidst. Jeg har været et par gange forbi fødegange, fordi vi har troet at nu måtte det altså være. Men nej, vi har måtte gå “tomhændet” hjem.

I får lige lidt billeder af børnene (inden Alberts børnesår kom frem) det er fantastisk med alle de lyse timer. Begge børnene elsker at komme ud. Det er skønt at Luna er blevet så stor, at hun selv kommer og tager sko og jakke på, og derefter siger “jeg går lige ud til kaninerne” og man skal være hurtigt, hvis Albert ser at døren, ud til, er åben, så kravler han alt hvad han kan for at komme med.

IMG_7080 IMG_7095 IMG_7107 IMG_7112

Derudover kan jeg komme med et lille tip. Viable.dk har åbnet en butik i Risskov. De har 25% på alt i dag, i morgen og torsdag + lidt rester til 50,- (og goodiebag til de første 100 kunder) jeg fandt i hvert fald lidt ting til både Luna, Albert og lillebror. Alt dette for 300,-  hvilket jo er en ganske fin pris for lækker økologisk tøj.

IMG_7127 copy IMG_7129IMG_7130

Børn Familie Hverdag

Det kan næsten kun gå for langsomt

3. marts 2014

Vi glæder os selvfølgelig efterhånden rigtigt meget til at den nye lillebror kommer. Tålmodigheden er ved at blive sat på prøve! Det bliver fantastisk men en lille forårsbaby. Jeg kom til at sidde og se på billeder fra sidste forår og sommer, så nu glæder jeg mig endnu mere til sol, varme, tykke babyarme- og ben, blomster, strand og masser af udeleg.

.. Selvom at disse billeder er vist før – så får I dem lige igen :)

IMG_4210 IMG_4936 copy IMG_3826 IMG_5138 copy IMG_5062 IMG_5021 IMG_5118 IMG_4555 IMG_4606 IMG_4109 IMG_4160

Hverdag

Det går jo alt for hurtigt

3. december 2013

Jeg synes den seneste tid er fløjet afsted! Jeg har haft rigtigt mange ideer til hvad jeg skulle nå med børnene – helst inden d. 1. december, så vi rigtigt kunne julehygge; få lavet julekager og konfekt, købt “mig og bedstefar – og så Nisse Pok” som skulle læses hver dag indtil juleaften, have fundet på masser af ideer til hvad drillenissen kunne lave osv. Det har vi langt fra nået. Men pyt, vi hygger os jo alligevel :)

Luna er kommet i dagpleje i dag, efter at have været hjemme en lille uges tid. Det har været rigtigt hyggeligt at have hende hjemme – men også noget hårdere end bare at have Albert. Jeg synes pt det kan være svært at finde indendørs aktiviter til dem begge på én gang. Hvis jeg sidder og laver togbane, leger med nisser osv. med Luna, så kommer Albert og “driller” han vil MEGET gerne være med (hvilket selvfølgelig også ville være hyggeligt) men for ham, går det meste ud på at skubbe rundt med tingene. Hvilket Luna bestem ikke synes er sjovt! Hvis jeg så sidder og leger med Albert (killer ham, leger “tittebøh” osv.) så kommer Luna og vil være med, men hendes killeri er ofte lidt for voldsomt. Hun vil SÅ gerne hjælpe med at passe og lege med Albert, der er bare ikke altid Albert gerne vil have hendes hjælp, hvilket hun er meget uforstående over for :)

Heldigvis kan de også finde ud af at “lege sammen” fx når Luna vil læse historier for Albert og de sidder med hver deres bunke pixi bøger, som de deles så fint. Når de sidder med hinanden og får den anden til at grine, så er der næsten ikke noget bedre! Men når begge børnene er hjemme, så når jeg langt fra det jeg havde planer om.

I dag er Luna så afsted i dagpleje, hun har snakket en del om de andre børn og set frem til at skulle lege med dem igen. Så nu hvor Albert sover, er der en utrolig ro og ligepludselig meget tid til mig selv. Det er nu også dejligt. Så Albert og jeg tager ind til byen for at mødes med en savnet veninden, som jeg ikke har set i evigheder. Det bliver dejligt at se hende igen – måske jeg også kunne komme forbi en boghandel og finde bogen med Nisse Pok, bedre sendt end aldrig.

I får lige lidt billeder af Albert. Jeg nåede kun at få et par billeder af ham, inden vores kamera ikke ville det samme som jeg ville. Han synes det var et hit at være med til at lave juledekorationer – eller det var i hvert fald sjovt at lege og smage på mos og kogler. Luna var noget mere omhyggeligt, hun sad og så på de forskellige ting og de blev nøje udvalgt og sat i dekorationerne.

IMG_6600 IMG_6604

Albert har i øvrigt lige fået en fin ny bluse. Som jeg tidligere har skrevet, så har vi været glade for tøj fra naturligstart, især fordi de har lidt økologiske mærker som man ikke finder alle steder. Denne bluse har samme kvalitet, som den body Albert også har derfra, igen er der fokus på detaljerne fx med små lapper på albuerne. At den kan åbnes meget i halsen, det er bestemt også et stort plus! De har i øvrigt fået lidt tøj til større børn. Desværre er noget af det lidt for smalt (i hvert fald til Luna) så hun er allerede vokset ud af deres størrelser.

Hverdag

Efterår når det er bedst

12. november 2013

Jeg elsker de efterårsmorgener hvor luften er helt frisk og kold og hvor solen samtidig er fremme. En af disse morgener var det i mandags, og da Luna var hjemme, udnyttede vi muligheden for at komme ud og nyde vejret fra morgenstunden.

Begge børn kom i flyverdragter, huer og vinterstøvler, og derefter gik vi ud for at give kaninerne frisk mad og vand. Luna kunne ikke helt forstå hvordan der var kommet is ned i kaninernes drikkedunk, og der blev brugt meget tid på at få isen tøet, fundet frisk hø, foder og gulerødder. Det er dejligt at se hvordan hun viser omsorg for dyrerne, at hun ved hvordan de kan lide at blive nusset (forsigtigt) bag ørene og hvordan det nærmest bliver hendes mission, at de får mad og vand af netop hende. “Desværre” er de ikke altid lige sultne og hun kan have lidt svært ved at forstå, hvorfor de ikke vil spise alt det mad hun kommer med.

IMG_6408 IMG_6409 IMG_6414

Efter at vi havde klaret opgaverne ved kaninerne, tog Luna få turer på rutsjebanen (som var MEGET glat pga. isen! *note til mig selv: husk at stå klar til at gribe, medmindre Luna vil have en LANG flyvetur) da den var noget vildere end hun havde regnet med, gik vi hurtigt videre til sandkassen, hvor Albert og hundene også ville være med. Luna var meget begejstret for at de alle ville med i sandkassen, det samme var dog ikke gældende for Albert som nærmest ikke kunne bevæge sig i flyverdragten. Det er ikke altid sjovt at være en lille dreng, som endnu ikke kan kravle, men kun sidde i en (uvant) indpakning.

IMG_6418

Jeg har egentlig slet ikke vist vores valg af vinterstøvler til Luna. Valget blev et par EU-blomst certificeret støvler fra Kavat, de er vegetabilsk garve og har foer af uld. Indtil videre har vi været rigtigt glade for dem, de er nemme at tage af og på og så holder de hendes fødder varme og tørre (de er efterhånden testet godt i vandpytter!) Som et lille tip, kan jeg fortælle at de pt. er på tilbud her til 587,30. (der er i øvrigt også flere vinterstøvler, fra Kavat, som er på tilbud)

IMG_6424IMG_6430IMG_6434

Begge børnenes flyverdragter er fra Fred’s world og modellen er fra sidste år. Som jeg fortalte om her, så var vi valgt en flyverdragt fra Isbjörn of Sweden til Luna, men denne fra Fred’s world, har vi som en ekstra dragt til de dage hvor den anden er til vask, glemt i dagplejen osv. I og med at modellen er fra sidste år, så er der mulighed for at finde dem til billige penge rundt omkring (desværre er få str. ikke længere til at finde)

IMG_6436

Efter legen gik vi ind og tændte brændeovnen og lavede suppe. I mens suppen varmede sad Luna og sang meget højlydt, Albert betragtede hende nøje og prøvede (så godt han nu kunne) at gøre hende kunsten efter. Det er efterhånden sjovt at se hvor meget Albert er opmærksom på hende, og hvordan de får mere og mere glæde af at have hinanden. Sådan nogle dage er helt fantastiske og så glemmer man helt de dage, hvor man enten har fået alt for lidt nattesøvn, har syge børn, en dreng som er ved at få tænder eller er inde i et tigerspring, eller en pige der kan og vil alt selv. Nej, sådan dage, de overskygger (heldigvis) de mindre mindesværdige.

Børn Hverdag Mad

En morgen med op- og nedture (dog heldigvis flest opture)

26. september 2013

Egentlig startede morgen lidt træls – i hvert fald for Lunas vedkommende. Jeg havde fundet en kjole som hun selvfølgelig IKKE ville have på. Da jeg fortalte hende at det var den kjole hun skulle have på i dag, så brød hendes verden helt sammen.

Nicolaj kørte afsted med hende i dagpleje, og ca. 45 min. senere ringer han og fortæller at hun var ked af det, da hun skulle afleveres. Det gik egentlig fint til at starte med, Nicolaj gik med ind på legeværelset og var der ca. 20 min. men da han skulle afsted blev hun igen rigtigt ked af det. Jeg kunne høre på Nicolaj, i telefonen, at det var rigtigt hård – både for Luna men også Nicolaj. Heldigvis modtog jeg lidt efter nogle billeder fra Lunas dagpleje, hvor man rigtigt kan se hun hygger sig. Det ene billede griner hun og det andet sidder hun med at af de andre børn, som læser en bog for hende. Det er så skønt at modtage sådan billeder! Så vi kan se at hun rent faktisk har det rigtigt hyggeligt.

Men Albert var til gengæld rigtigt glad. Da Luna og Nicolaj var kørt, fik han lidt morgenmad og så var han ellers helt på toppen. Jeg prøvede at tage lidt billeder af ham – men det kan godt være lidt svært med en lille dreng, som vil alt andet end at sidde stille. Nu hvor jeg efterfølgende ser billederne, går det op for mig hvor stor han er ved at være. Jeg synes jo stadig at han bare er min lillebitte baby, som blev født lidt for tideligt og krævede den ekstra forsigtighed, omsorg og beskyttelse. I dag “kravler” (eller i hvert fald skubber sig) rundt i hele stuen, det er ikke længere kun lyde han siger men også “ord” som da da da og ja! det er helt utroligt som tiden går! Det føles i hvert fald ikke som 9 måneder siden han kom til verden – alligevel kan vi selvfølgelig ikke forestilles os en hverdag uden ham.
IMG_5642 copy IMG_5645 copy IMG_5646 copy

Da Albert havde spist og gladeligt legede på gulvet, så jeg et billede på instagram med æblecrumble – det frister altså virkelig! så jeg besluttede mig for at lave det samme. Vi bor jo to familier i ét stort hus og vores naboer er så heldige at have rigtigt mange æbler i deres del af haven. Heldigvis har vi fået lov til også at tage af dem, da de alligevel ikke får dem spist. Jeg gik derfor ud og samlede en kurv fuld af dugfriske æbler – bogstavelig talt. Der er (næsten) ikke noget bedre end helt friske æbler.

IMG_5656 copy

For et par år siden fik jeg en æbleskræller at min svigerinde i fødselsdagsgave. Umildbart virker det lidt som en unødvendig ting (for hvem kan ikke lige overskue at skrælle et æble?!) men den er så smart! vi bruger den ret ofte. Det tager ikke mange sek. at få skrællet et æble, fjernet kernehuset og skåret i skiver, og Luna synes det er lidt sjovere at spise æbleringe end bare et alm. æble. Især når der skal skrælles mange æbler, viser den sit værd. Så det er så dejlig nemt at få lavet en æblecrumble. Jeg plejer at bruge denne opskrift.
IMG_5659 copy IMG_5673 IMG_5675

Så nu nyder jeg min formiddag med dejlig lun æblecrumble, kold flødeskum, varm the, vindruer fra Luna og Alberts oldemormors have og læser en, faktisk rigtigt interessant, artikel i vores børn.

Artiklen er faktisk meget spændende! Den kommer omkring det valg, som vi fx har taget, med ikke at konstant at købe nyt og mere. At gøre op med køb-og-smid-væk-kulturen, og hvad den gør ved vores børn, hvis vi (og familie og venner) bliver ved med at give vores børn uendelig mange ting. Et rigtigt spændende emne, som der endnu ikke har været så stor fokus på, i vores kultur – da det er blevet normalen. Men det er skønt at få sat ord og læse (at vi ikke er de eneste!) problematikken omkring alt for mange ting.

Et emne jeg vil komme ind på senere. Når artiklen kommer på nettet, så skal jeg nok linke til den, så I også har mulighed for at læse den.
IMG_5677 IMG_5679 IMG_5678

Familie Hverdag

Drømmen om det enkle liv

6. september 2013

Der har været lidt stille på bloggen, her på det sidste. Herhjemme har vi gjort os mange tanker om vores livsstil, vores forbrug og hvilke værdier vi ønsker at give til vores børn. Vi synes at det er helt grotesk at vi, i den vestlige verden, sætter vores forbrug højere end hvilke konsekvenser det har for vores natur, miljø, klima.

Vi havde nogle problemstillinger, som vi ønskede at finde en løsning på:

  • Vi har altid meget vasketøj! 
  • Vi har brug for alt for meget opbevaringsplads – til alt det, vi ikke bruger.
  • Vi bruger alt for mange penge, på ting som vi ikke egentlig mangler – som kun dækker et behov vi tror vi har.

Det betyder, for bloggens vedkommende, at den i fremtiden vil også komme til at handle om det enkle liv. Vi, som familie, er hele tiden i forandring. Jo mere viden vi får, jo nemmere er det, for os, at tage de rigtige valg og dermed give de rigtige værdier videre til vores børn. For om vi vil det eller ej, så bliver vores børn i en eller anden grad, ligesom os. Det hjælper derfor ikke at prøve at “forme” dem til nogle, som vi ikke selv er. Hvilket også er helt indlysende! Bloggen har ændret sig meget, de sidste 2,5 år, i takt med at vi også ændre os. Dette er endnu en forandring, så det hele giver lidt mere mening for os.

Nogle af de ting vi er kommet frem til er at:

  • Gennemgå alt vores tøj, hvad bruger vi og hvad bruger vi ikke. Børnene har kun økologisk tøj (medmindre de har fået noget betydningsfuldt i gave) og vi har hver 2 hylder, hvor vi skal kunne have alt vores tøj. Jo mindre tøj, jo mindre bunke vasketøj.
  • Køb kun det vi har bruge for! fx bliver vi nød til at købe vinterstøvler, vintertøj og hjemmesko i denne tid. Men ikke mere impulskøb når vi er ude at handle ind, og overvejer tingene en ekstra gang inden vi køber.
  • Vi køber kun bæredygtigt! Når vi skal anskaffe os noget, har vi valgt at det skal gøres på den mest bæredygtige måde. Om det så er økologiske vare, genbrug osv. det er underordnet, så længe det er bæredygtigt.

Det bedste ved det hele er, at vi spare en masse penge og vi har mindre rod og vasketøj. Der er en helt fantastisk følelse af tilfredsstillelse, når vi ser hvordan vi i mindre og mindre grad, er med til at påvirke naturen negativt. Men at vi er med til at bidrage, til en mere bæredygtigt verden. Det giver en helt anden glæde og tilfredstillelse en købet af en ny taske, et par sko eller en mobil. For det her giver jo mening.

Jeg kom forbi slowliving, som havde lagt et link op. Jeg vælger også at dele det da jeg synes det er meget sigende for vores nye måde at tænke på.

Highslide for Wordpress Plugin