Browsing Category

Information

Information

-25% på alt økologisk hos Irma

16. november 2014

Et lille tip, i dag har Irma – 25% på alle deres økologiske vare. Vi plejer at købe en del ind, når de har 25% dels fordi det er lidt billegere end normalt og dels fordi det er rigtigt nemt. Vi har indtil videre kun gode erfaringer der fra, så det lille tip om rabat vil jeg naturligvis dele med glæde.

Jeg synes i øvringt at de har et rigtigt fint udvalg af økologisk kød (ifht. alm. supermarkeder) derudover forhandler de også Ribe økologisk sodavand og en masse lækkert øko chokolade .. hvis nogle skulle føle sig fristet ;)

Skærmbillede 2014-11-16 kl. 10.13.55

Information

Irma fjerner skyllemidler fra hylderne

16. oktober 2014

– Skyllemiddel er et produkt, som forårsager miljøforurening i vandet. Det er et unødvendigt produkt. Der findes en række alternativer, man kan bruge for at gøre tøjet blødt, fortæller Signe D. Frese, der er miljøchef i Irma

skyllemidler

Det har længe været kendt, de skader som skyllemidler kan forsage, derfor var det også en glædelig nyhed, da jeg læste at Irma fjerner alle skyllemidler fra hylderne.

Hvis du stadig bruger skyllemiddel? så har jeg her 5 gode grunde (udover at spare penge) til at stoppe. Man kan jo selv vurdere om man synes skyllemiddelet har flere fordele end ulemper, til fortsat at bruge det.

1. Duft til vasketøjet
Megen vaskemiddel indeholder parfume. Selv om det umiddelbart kan virke lækkert at vasketøjet dufter af roser, vanilje eller tyggegummi, bør man huske på, at parfumen ikke altid er godt for hud og krop. Mange er allergiske over for parfume, og der er stor risiko for at udvikle allergi over for parfume ved hyppig brug. Vær derfor påpasselig med parfume i vasketøjet, og brug ikke skyllemidler af den grund, at det får dit vasketøj til at dufte godt – det kan du ligeså godt bruge et vaskepulver med parfume i til samme formål. Desuden er duften af vasketøj, tørret i vinden, meget mere tiltalende – hvis I spørger mig.

2. Den bløde fornemmelse
At vasketøjet kan virke en smule stift efter vask, kan skyldes kalkindholdet i vandet. I stedet for at benytte skyllemidler til at fjerne den stive følelse i vasketøjet, kan man med fordel putte en smule eddike i rummet til skyllemiddel i vaskemaskinen. Eddiken fjerner kalken i vandet, giver en blødere fornemmelse til tøjet, og er med til at holde din vaskemaskine afkalket. Dog skal der lige tilføjes at det ikke er lagereddike, men derimod den klare eddike som man skal bruge.

3. Skyllemidler – fjerner sugeevnen i håndklæder og viskestykker
En anden god grund til ikke at benytte skyllemidler til tøjvaske er, at de fjerner sugeevnen i eksempelvis håndklæder og viskestykker. Har du erfaret at dine håndklæder og viskestykker suger dårligt, kan det altså meget vel være på grund af skyllemidlet. Prøv og giv dem en vask uden skyllemiddel og se om der ikke er en forskel!

4. Skyllemidler – ødelægger fibrene i tøjet
Undersøgelser har vist, at hyppig brug af skyllemidler ved tøjvask på sigt ødelægger fibrene i tekstilerne, hvilket er endnu en god grund til ikke at benytte sig af skyllemiddel.

5. Vask rent ved lavere temperaturer, uden parfume og skyllemiddel
Med moderne viden og teknologi kan man nu vaske rent ved lavere temperaturer takket være såkaldte koldtvandsenzymer. Af hensyn til miljøet, og ikke mindst pengepungen, kan man altså med fordel sænke temperaturen på vasken, stadig vaske rent, og desuden formindske eller droppe brugen af unødig parfume og skyllemidler.

10712568_10152375648521440_8159095909019940699_o

Beklædning Information Video

Kemi i læder og sko

9. oktober 2014

Tænker I over hvilket materiale jeres sko er lavet af? Det er først inden for det seneste år – måske to, at jeg har tænkt over materialet og hvad det egentlig er jeg putte mine børn og mig selv i. Hvilken påvirkning det har på miljøet og folkene bag produktionen.

Jeg synes at det er relevant at komme omkring netop nu, hvor mange, så småt, er begyndt at investere i vinterstøvler. Støvler hvor der ikke kun er kemi i selve produktet og produktionen bag, med også løbende bliver imprægnerede for at kunne være vandtætte.

Tidligere tænkte jeg kun på komforten, hvilket selvfølgelig også er rigtigt vigtigt, men i dag vægter jeg nærmere komfort og kemi 50/50.

Heldigvis er det mulig at finde lækre sko, som er uden alt mulig grim kemi men har et lækkert design, skønne materialer og fantastisk komfort. Jeg vil inden længe vise et bud, som i dette tilfælde bliver Lunas, på hvordan en “øko-udgave” af efterår og vinterens sko er – endda til (forholdsvis) billige penge.

Indtil da vil jeg anbefale at se denne lille film (ca. 10 min.) som viser (hvor skræmmende) produktionen af læder til bl.a. sko, forgår i fx Indien. Den giver lidt stof til eftertanke, som måske kan påvirke dit valg af kommende fodtøj og læder generelt.

 

Vægter i kemi højt i fodtøj? Og hvordan i forhold til designet og komforten?

Information Video

Naturlige bakterier i frisk honning slår MRSA ihjel

2. oktober 2014

I honningbiernes maver lever nemlig mælkesyrebakterier, der producerer alt fra proteiner til organiske syrer. Bakterierne indgår i produktionen af honning og lever videre i den gule masse – forudsat at biavlerne ikke varmebehandler honningen. Svenske biavlere varmebehandler typisk honningen, mens f.eks. danske biavlere normalt ikke gør.

De bakterier i honningen, som svenske forskere har fundet en effekt af mod resistente bakterier, overlever kun i honningen, hvis den ikke er varmebehandlet. 

I modsætning til klassiske antibiotiske lægemidler, der kun har én aktiv substans, producerer mælkesyrebakterierne forskellige antibiotiske substanser, alt efter de sygdomsbakterier de møder. Og det gør dem unikke til at bekæmpe multiresistente bakterier som f.eks. MRSA.

I Danmark bliver honning brugt til sårbehandling flere steder. Et af disse er på værestedet Mændenes Hjem på Vesterbro i København, hvor sygeplejersker bruger den særlige Manuka-honning. Manuka-honningen har i flere år haft både danske og udenlandske forskeres opmærksomhed, fordi den tydeligvis har en bakteriedræbende effekt. Australske forskere hævder, at effekten især skyldes stoffet methylglyoxal, der er giftigt for bakterierne, mens hollandske forskere peger på, at det især er stoffet defensin, der dræber bakterierne, fordi stoffet destabiliserer bakteriernes membran og forstyrrer deres stofskifte.

Læs hele artiklen her.

Beklædning Information Økologi

uld er ikke bare uld

1. oktober 2014

1280px-Royal_Winter_Fair_Wool_2 copy

Jeg har siden børnene var helt små brugt uld til børnene i de kolde måneder. Efterhånden er det blevet en nødvendighed og et materiale jeg nødig vil undgå. Med tiden er jeg blevet klogere på det og at uld ikke bare er uld. Selvom der står 100% uld i tøjet er der stor forskel på ubehandlet og behandlet uld (bl.a. det man kalder superwash)

Den ubehandlet uld har mange gode egenskaber, fx:

  • Absorbere den fugten så huden altid føles tøj (hvilket er en fordel hvis man har et varmt barn)
  • Den kan suge op til 40 gange sin egen vægt i fugt, uden at hverken barnet eller tøjet føles vådt.
  • Pga. lanolinen er ulden selvrensende, det skal derfor ofte bare luftes.

Den ubehandlet uld bliver bl.a. certificeret med: Demeter, KbT eller GOTS, som udover at sikre et rent produkt også sikre ordentlige forhold for både dyr og mennesker bag produktionen.

Når man behandler uld, så bliver den naturlige struktur i fibrene ødelagt i et syrebad baseret på klor og efterfølgende behandlet med plast (polymer, harpiks, polyamid eller nylon) bagefter. På den måde kan det tåle at blive vasket i maskinen.

Ideen ved at bruge uld er selvfølgelig at få alle de gode egenskaber, de forsvinder desværre bare allesammen når ulden bliver behandlet, og det samme gør meningen ved at bruge uld. Da den er belagt med plastik kan man ikke længere betragte det som et naturligt materiale men mere som syntestiske fibre (som fx akryl og polyester) derfor bliver barnet mere koldt og klamt ved at have den ubehandlet uld på.

Nogle mener at uld kan kradse, men i dag er der heldigvis så mange forskellige former for uld; merino uld, alpaka, lama, kashmir osv. som alle er helt utrolig bløde. Hvis det stadig ikke er nok så kan uld/silke blandingen også være en løsning, da silken har de samme egenskaber som ulden.

Jeg vil over den næste tid vise flere forskellige mærker, alle som bruger ubehandlet uld – og som er über lækre!

.. Dog er jeg lige blevet bekendt med en ny metode inden for GOTS certificeringen, som gør det muligt at man kan vaske ulden i maskinen. Mere om det i et andet indlæg i løbet af ugen.

Information

Endnu en god grund til at undgå light produkter

18. september 2014

Som man kan læse, bl.a. i ingeniøren, så har nye studier vist at kunstige sødemidler (som sakkarin, sukralose og aspartam) påvirker tarmfloraen, det forårsager ændringer i stofskiftet og giver nedsat glukose-tolerance. Det kan være med til at bidrage til en diabetes- og fedme-epidemien.

Forskerne undersøgte også tarmbakterierne fra 400 mennesker og fandt ud af, at der var en ændret tarmflora blandt dem, der indtog kunstige sødemidler. Disse mennesker havde også højere blodsukker og nedsat glukose-tolerance, hvilket er sygdomsmarkører med forbindelse til fedme.

Studiet kan måske forklare, hvorfor indtagelse af sodavand og andre fødevarer med kunstige sødestoffer ofte ikke giver det forventede vægttab, men i stedet faktisk kan føre til det modsatte og bidrage til fedme-epidemien.

I kan læse hele artiklen her.

Information

Te fra Lipton og Twinings er fyldt med pesticider

22. august 2014

Greenpeace i Indien har fundet insekt- og svampegift i mere end 9 ud af 10 te-produkter – bl.a. fra de populære te-mærker Twinings og Lipton. Teen indeholder pesticider i mængder, der langt overskrider, hvad der er tilladt, og som i juli 2013 slog 23 indiske skolebørn ihjel, fordi man genbrugte beholdere, som tidligere havde indeholdt insektgiften. Læs mere om deres undersøgelse i Politiken 

Te_869532aRepost fra Greenpeace

Information Økologi

Nyt studie: Markant forskel på økologisk og ikke-økologisk

16. juli 2014
Skærmbillede 2014-07-15 kl. 19.44.08Økologisk frugt og grønt har flere antioxidanter, lavere indhold af tungmetaller og færre pesticidrester end ikke-økologiske produkter. Det viser et nyt studie, hvor al videnskabelig litteratur på området er blevet gennemgået. 

Der er nok mange, der godt vidste dette i forvejen, men nu ved forskningen det også. Hurra for det.

Du kan læse resten af artiklen her.

Information Legetøj

Danmark dropper forbud mod hormonforstyrrende stoffer

1. juli 2014

Endnu engang viser det sig at det er en god idé, når man som forbruger, tænker lidt over hvad man køber – især til ens børn. I denne artikel kan I læse, at selv om regeringen har stemplet fire ftalater som farlige og hormonforstyrrende, så opgiver de nu at gennemføre et dansk forbud mod ftalaterne, som bruges til at blødgøre plastik.

imagescaler

Hvor er det trist! Selvom man kender til problematikken omkring disse 4 stoffer, som er hormonforstyrrende, så er de stadig helt lovlige. Jeg synes hele tiden at man finder frem til flere og flere stoffer (der bl.a. bruges i plastik) som viser sig at være rigtigt problematisk. Det er også en af grundene til at vi har valgt at udfase mere eller mindre alt plastik.

Hvis man alligevel ønsker legetøj i plastik, så vil jeg anbefale danske Dantoy, som er en af de eneste der laver svanemærket legetøj. Faktisk har Netto næsten lige haft et strandsæt (spand, skovl, rive og forme) og kaffestel på tilbud til kun 20,-

Information Service uden grim kemi

En rettelse til Zuperzozial

17. juni 2014

Jeg har tidligere skrevet omkring service fra Zuperzozial. Jeg var meget begrejstret da jeg troede at jeg havde fundet en produkt som kunne det samme som plastik, men uden grim kemi. Det viser sig desværre nu at Zuperzozial indholder epoxy. I kan læse meget mere om det her hos ecoego.

Øv, jeg synes ellers lige at det var så smart. Måske det bare er bedre at holde sig til materialer, som man ved hvad er: glas, porcelæn, træ, sten, horn og stål.

IMG_7431

Highslide for Wordpress Plugin