Browsing Category

Information

Information

Apropos .. grøn vækst

24. november 2013

I starten af november havde Apropos, på P1, tema om grøn vækst. Et meget spændende emne, som du kan læse og høre mere om her.

Skærmbillede 2013-11-21 kl. 08.34.37

I forbindelse med sagen om Lars Løkke Rasmussens rejseudgifter for organisationen GGGI har vi for alvor stiftet bekendtskab med begrebet grøn vækst. Hvert år investerer de danske politikere millioner af kroner i at gøre den globale vækst til grøn vækst. Men kan den grønne dagsorden og vækstdagsordenen overhovedet forenes?

Grøn vækst og idé.
‘Grøn vækst’. Det lyder smukt, men hvad ligger der egentlig i begrebet? Hvad skal vi give afkald på, for at væksten bliver grøn? Og kan det overhovedet lade sig gøre både at have vækst og være grønne på samme tid?

Grøn vækst og omstilling.
Mange bestræber sig på at leve bæredygtigt, men ærlig talt giver det ikke nogle mærkbare resultater. For hvis vi virkelig mener det med bæredygtigheden, så kræver det en fuldstændig omlægning af vores tankegang, hverdag og magelighed.

Grøn vækst og adfærd.
Vi danskere er verdensmestre, når det kommer til at købe økologiske madvarer, men når vi skal vælge, hvordan vi kommer til og fra arbejde, er vi knap så miljøbevidste. Gør det os til en flok dobbeltmoralister? Nej, slet ikke mener onsdagens gæst i Apropos.

Grøn vækst og sikkerhedspolitik.
Den grønne dagsorden spiller en rolle, når vi taler international sikkerhedspolitik. Hvordan det hænger sammen, kan du høre om i torsdagens udgave af Apropos.

Information

Landmænd: Bedre dyrevelfærd uden GMO-foder

21. november 2013

Claus Storgaard Nielsen producerer skrabeæg på en gård ved Hobro. Han har altid arbejdet som konventionel landmand og har aldrig været skeptisk overfor sprøjtemidler og nye opfindelser. Før nu.

a96e28144bdd45c8910592c238100572_kont_gmo_CLAUS

– Da GMO kom frem i 1990’erne tænkte jeg, det er sagen. Jeg syntes, det var rigtigt godt, siger Claus Storgaard Nielsen til Kontant.

Det er han ikke ene om. I dag er det meste af det konventionelle svinekød, oksekød, mælkeprodukter og æg, vi kan købe i supermarkederne, produceret med genmodificerede afgrøder som soja og majs. Sojaen har fået indplantet et gen, så den kan tåle at blive sprøjtet med ukrudtsmidlet Roundup. Danske landmænd bruger 2 millioner tons GMO soja om året, som importeres fra Sydamerika.

Lavede eget forsøg
Men for et års tid siden skiftede Claus Storgaard GMO-sojaen ud med konventionel soja som et lille, uvidenskabeligt forsøg.

– For at være helt ærlig, må jeg nok indrømme, at vi startede ud uden nogen forventninger til det. Men efter tre dage kunne vi konstatere, at æggene fysisk og udseendemæssigt havde ændret sig til det absolut bedre. Det var meget overraskende for os. Hønsene har derudover ændret sig rent adfærdsmæssigt. Deres stressniveau er faktisk væk og de bevarer fjerdragten meget bedre, fortæller han.

Tidligere slagtede han liggehønerne, når de var 72 uger gamle, fordi de derefter lagde for få æg. På det tidspunkt havde de ofte tabt de fleste af deres fjer. Men i dag er hønsene 95 uger gamle, har fuld fjerdragt og de lægger fortsat rigeligt med æg. Tidligere fik hønsene ofte diarre, så mange æg skulle vaskes, før de kunne pakkes, men det er også gået over.

Myndigheder frikender GMO
Ifølge både Fødevareinstituttet på DTU og EU’s fødevareautoritet EFSA er GMO soja og almindelig soja helt ens, der er ingen forskel på næringsværdien og den Roundup-tolerante soja har ingen negativ indvirkning på dyrene.

Men trods myndighedernes forsikringer, kan Claus Storgaard ikke forklare ændringen i hans dyrs helbred på anden måde end at det påvirkes negativt af GMO-sojaen.

– Det eneste jeg gjorde var, at skifte fra GMO soja til GMO-fri soja. Ellers kunne vi jo ikke bruge forsøget til noget. Men der er ikke noget flimmer her, siger han.

Samme erfaringer har Ib Borup Pedersen, der bor tæt på Claus Storgaard. De to kender hinanden. I foråret 2011 stoppede Ib Borup med at give GMO-soja til sine 450 søer og de 12.000 slagtesvin, han producerer om året.

greenpeace-aktivister-paa-besog-2

Medicinforbrug fald til 1/3
Før han stoppede med at fodre med GMO soja, lå hans antibiotika-forbrug over de fleste andre konventionelle landmænds. I dag er det faldet til en tredjedel. Også Ib Borup er sikker på, at årsagen er, at han udskiftede GMO sojaen med naturlig soja.

– Det er det eneste, vi har skiftet. Jeg har været meget bevidst på, at hvis man skal lave noget forsøg, så kan det ikke hjælpe at rende og flytte flere ting på en gang. Så jeg har kun byttet sojaen, siger han til Kontant.

Det betyder ifølge Ib Borup, at grisene er sundere – og de vokser hurtigere, for de har bedre appetit og spiser op.

– Helt overordnet er loftet for produktionen blevet hævet. Vi har simpelthen set, at vores grise, de er blevet sundere. Medicinbesparelsen har betalt for ekstra udgiften for sojaen, og det er en god forretning. Og jeg ville bare ønske, at der var flere landmænd, der ville prøve det, for det jeg har set, det er helt vildt, siger Ib Borup.

God forretning
Både for Ib Borup Petersen og Claus Storgaard har det været en god forretning af gå væk fra genmodificeret soja. Traditionel soja er ganske vist dyrere i indkøb, men de penge har de to
landmænd tjent hjem på mindre rengøring, færre medicinomkostninger og dyrlægebesøg og fordi dyrene spiser mindre foder.

-Det er faktisk billigere at bruge GMO-frit soja, for kvaliteten af det er ganske enkelt bedre, og det kvantum man skal bruge er mindre. Og derved bliver den samlende mængde foder, mine dyr spiser billigere, fortæller Claus Storgaard.

Mistanke om flere aborter med GMO
Ib Borup har oplevet, at hans søer føder flere grise i dag. Han mistænker Roundup – eller det aktive stof Glyphosat – for at påvirke søerne på en måde, der får dem til føde færre grise – eller til ligefrem at abortere mere. Ib Borup viser os So # 3360, som ligger i farestalden med sine 12 unger, der er få uger gamle.

– Hun er lidt gammel, hun har fået otte kuld. Hun har haft de første tre kuld, mens hun åd GMO-foder. Dengang lykkedes det hende at fravænne 11 grise, når der har været godt. Men nu får hun non-GMO foder, og så bliver søerne bare meget bedre til at malke. Hun har så haft 13, 14, 14 og 12 unger i de sidste fire kuld. Og hun har brugt nogle patter, som aldrig har været i gang tidligere, siger Ib Borup.

Han fortæller, at da han fodrede med GMO soja, havde han mange kuld med under 10 levendefødte, og lidt færre, hvor soen fødte over 20 levendefødte.

– Det vi har set i dag, det er, at vi har fire gange så mange med over tyve levendefødte, som vi har under ti. Vores gennemsnit er måske steget med godt en gris, men vi har luset væk, de kuld hvor der ikke var ret mange fødte. Jeg har på fornemmelsen, at Roundup eller Glyphosat (det aktive stof i Roundup, red.) har været inde og spille en slags præventivt middel, og nappet halvdelen af kuldene.  For en so aborterer ikke, før den har under fire fostre. Har den det, plejer den at abortere de sidste, siger han.

Flere studier fra uafhængige forskere har påvist, at GMO soja, der er sprøjtet med Roundup, kan påvirke nyrer og lever samt kønshormonerne hos blandt andet vandlopper og rotter. Disse studier er ikke anerkendt af de danske myndigheder eller EFSA.

Information

Bisphenol A er skadeligt i langt mindre doser end tidligere antaget

17. november 2013

En forskergruppe har gennemgået tidligere undersøgelser af det hormonforstyrrende stof Bisphenol A (BPA) og konkluderer, at stoffet er giftigere ved langt lavere doser, end man hidtil har antaget. Det skriver nyhedsmediet MedicalXpress.

Dyreforsøg med BPA har tidligere demonstreret giftigheden af stoffet, men først inden for de seneste år, er forskerne begyndt at forstå, hvordan stoffet kan efterligne hormoner og dermed påvirke kroppens udvikling.

Derfor opdaterede forskergruppen en gennemgang af BPA’s giftighed fra 2007, så den indeholdt den nye forståelse af de molekylære mekanismer. Forskergruppen inkluderede også flere hundrede nyere studier i den opdaterede gennemgang, og resultatet var slående, skriver MedicalXpress.

Da forskerne så på de opdaterede tal, var det tydeligt at BPA-doser 10 til 40 gange lavere under tidligere fastslåede værdier havde en effekt på dyr. Ydermere er de lavere doser tilsvarende, hvad langt de fleste mennesker menes at blive udsat for hver dag, skriver MedicalXpress.

Resultaterne af undersøgelserne er netop publiceret i tidsskriftet Endocrine Disruptors.

 Artikel lånt her.

Information

Klimatruslen var et faktum allerede i 1904

15. november 2013

Et gammeldags natursyn har lammet klimaindsatsen, siger historikeren Thorkild Kjærgaard.

imagescaler2

Temaet i Thorkild Kjærgaards doktordisputats fra 1991 var det danske samfunds reaktion på en langvarig økologisk krise, der begyndte i 1600-tallet og sluttede med industrialismen omkring år 1800.

Nu holder han skarpt øje med verdenssamfundets reaktion på den nye klimakrise, der blandt andet har bundfældet sig i en hidsig diskussion om menneskets ansvar for drivhuseffekten.

– I slutningen af firserne dukker spørgsmålet op, og siden har det jo så presset på med stadig stigende kraft, siger Thorkild Kjærgaard. Men på det tidspunkt havde menneskets indflydelse på atmosfærens indhold af kuldioxid været et videnskabeligt faktum i 80 år.

Ingen lyttede til klimaprofeten August Krogh

– Den svenske kemiker Svante Arrhenius foretog allerede ved århundredeskiftet nogle skrivebordsberegninger hvor han siger, at hvis mængden af kuldioxid i atmosfæren fordobles, så vil det føre til en temperaturstigning på cirka 5 grader.

Men kunne mængden af kuldioxid forøges, f.eks. når vi afbrænder kul og olie? Den afgørende detalje i dette spørgsmål var, om havet optager atmosfærens overskud af kuldioxid.

– August Krogh, som er en meget præcis og naturvidenskabelig type, han undersøger det, og han siger: Vi har et problem, siger Thorkild Kjærgaard.

Et nyt skræmmende natursyn

– Den romantiske grundforestilling om at mennesket ikke kan påvirke naturen afløste det magiske natursyn som mennesket har levet med i årtusinder, nemlig at der er en kosmisk enhed og at mennesket er intimt forbundet med dyrelivet, med plantelivet, med solen, med stjernerne og med månen. Det bliver systematisk knust af naturvidenskaben op gennem 1500-tallet indtil 1800-tallets begyndelse.

– Den menneskeskabte drivhuseffekt har været naturvidenskabeligt og uimodsigeligt påvist siden udgivelsen af Kroghs afhandling, men den sker i et miljø som er meget fjendtligt overfor den form for erkendelse, fordi man i de foregående 400 år har brugt rigtig meget krudt på at påvise, at det forholdt sig modsat, nemlig at mennesket ikke kan påvirke naturen, og det er jo den bølge, som alle klimaskeptikere rider på.

– Det er alt det August Krogh lægger en bombe under, da han arbejder på Disko i 1902-3. Det vidunderlige billede krakelerer, billedet af den store natur som vi er født ind i, og som giver os en scene for livet lige meget hvad vi gør som vi bare frejdigt skal gå ind. Nu får vi så at vide, at sådan er det desværre ikke.

Naturen er skrøbelig. Vi lever på en fuldstændigt menneskemanipuleret klode, hvor plante- og dyrelivet, havet og sågar klimaet er rekonstrueret af mennesket.

Hør “Klimaprofeten ingen lyttede til” med Torkild Kjærgaard i Natursyn på P1.

Artikel lånt her.

Information

Ny hjemmeside giver overblik over økologi

13. november 2013

Hvad er Ø-mærket? Hvad koster økologi? Hvad er forskellen på økologi og ikke-økologi? De spørgsmål og mange andre svarer ny hjemmeside om økologi på.

Skærmbillede 2013-11-05 kl. 09.53.43

Selvom Danmark er det land, hvor der bliver købt flest økologiske fødevarer, udgør økologien stadig kun otte procent af vores samlede indkøb . I 2011 blev der solgt økologiske fødevarer for 7,5 mia. kr., svarende til et gennemsnitligt økologisk forbrug på 1350 kr. pr. dansker.

En ny hjemmeside, iloveøko.dk, udviklet af Økologisk Landsforening, skal bidrage til, at endnu flere danskere vælger økologi:

– Vi håber, at den nye hjemmeside vil give flere forbrugere lyst til at opsøge viden om økologi, og forhåbentlig vil det i sidste ende betyde, at endnu flere vælger at lægge økologiske varer i indkøbskurven til gavn for både mennesker, natur og dyr, siger Louise Asmund-Hjort fra Økologisk Landsforening.

Kort og langt om økologi

Den nye hjemmeside er både henvendt til de forbrugere, som blot ønsker at surfe lidt rundt og læse om økologi i kortfattede tekster, og de forbrugere, der har lyst til at fordybe sig i økologien og som efterspørger baggrundsinformation og nørdet øko-viden.

– Vi har lavet iloveøko.dk, fordi vi syntes, der manglede et brugervenligt site om økologi, som var målrettet forbrugerne. Med den nye hjemmeside har vi skabt et helt nyt, visuelt univers med de gode informationer om økologi, som godt kunne være lidt svære at finde på Økologisk Landsforenings hjemmeside, hvor de hørte til før, siger projektleder for forbrugerkommunikation, Louise Asmund-Hjorth.

Se den nye hjemmeside om økologi

Information

En hotdog med sprøjtegifte, gmo og regnskov

11. november 2013

Når danskerne sætter tænderne i et stykke dansk svinekød, er de samtidig med til at fælde et stykke regnskov i Sydamerika. For at kunne opretholde en af verdens største svineproduktioner må dansk landbrug nemlig hente foder tredjeverdens lande – selvom det er produceret med alarmerende konsekvenser. Det har Danmarks Naturfredningsforening sat vedvarende fokus på og skal  nu være med til at udarbejde en fælles dansk målsætning for bæredygtig soja og palmeolie.

Gris3

Dyrkningen af soja i Sydamerika er medvirkende til fældning af regnskov og oppløjning af savanneområder, og den giver alvorlige sundhedsproblemer for lokalbefolkningen på grund livsfarlige sprøjtegifte. Alligevel vrider dansk landbrug, der står for hovedparten af importen, sig ved at ved at skulle gå over til bæredygtigt produceret soja. Landbruget har ikke brug for flere udgifter, lyder argumentet til Altinget.dk. Danmarks Naturfredningsforening ønsker fuldt fokus på de voldsomme fodaftryk Danmark sætter i andre lande:

Tag ansvar for produktionen

– I Danmarks Naturfredningsforening ser vi helst, at vi kun producerer det antal svin i Danmark, som vi selv kan producere foder til. Det uetisk at lægge beslag på andre og fattigere landes naturarealer for at kunne producere slagtesvin i Danmark. Men den tanke vækker ikke politisk gehør. Vi må så i det mindste sikre, at de afgrøder, vi køber, er produceret på en forsvarlig og bæredygtig måde, så vi ikke – som i dag – smadrer andre menneskers natur og fremtidige livsgrundlag. Det vil være til gavn for naturen, hvis Danmark påtager sig et ansvar for, hvad vores vækst koster både herhjemme såvel som i andre lande, siger Thyge Nygaard, landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, DN.

Bæredygtigt foder

Efter længere tids pres fra blandt andre DN og Verdensnaturfonden, WWF, ønsker nu også fødevareminister Karen Hækkerup og udviklingsminister Chr. Friis Bach at begrænse importen af den ikke-bæredygtige soja. Regeringens ambition er, at al soja-import på sigt skal være bæredygtig og der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan det mål nås. Der er endnu lang vej til enighed i gruppen. Danmarks Naturfredningsforening kræver ligesom de øvrige grønne organisationer om bordet, at al importeret soja i 2015 er certificeret bæredygtigt. Landbruget stritter imod og sætter sit ambitionsniveau til, at blot tre til fire procent af sojaen behøver være bæredygtigt produceret.

GMO, sprøjtegifte og regnskov i en bid

– Målet må indlysende være en bæredygtig produktion. Nu vil vi så prøve at få landbrugserhvervet til at tage ansvar for hele deres produktionskæde, så vi ikke fortsat henter eksportkroner hjem på ryggen af tredjeverdenslande. Og mon ikke i alle fald de danske forbrugere vil sige nej tak til en hotdog, hvis de vidste, at den har uerstattelig tropisk skov på samvittigheden eller forårsager kræft, aborter og andre lidelser blandt den lokalbefolkning, som er nabo til markerne, hvor sojaen til svinefoderet bliver dyrket. Ligesom man kan formode, at de fleste danskere ville stille sig bare minimalt kritiske, hvis de vidste, at danske svin er fodret med genmodificeret soja, siger Thyge Nygaard.

Ønsket om bæredygtige produktioner støttes af udviklingsminister Christian Friis Bach, der imødegår dansk landbrugs afvisning af bæredygtigt foder fra Sydamerika blandt andet under henvisning til, at det bliver for dyrt:

“Bæredygtighed er et konkurrenceparameter for dansk landbrug. Ikke et krav, der underminerer konkurrencekraften,” siger han til altinget.dk.

Ikke kun sojaproduktionen sker under alarmerende forhold. Også produktionen af palmeolie er kritisabel og udrydder natur og skader de mennesker, der arbejder i produktionen. Derfor skal arbejdsgruppen også finde løsninger til, Også produktionen af palmeolie er kritisabel og udrydder natur og skader de mennesker, der arbejder i produktionen, hvilket den nye arbejdsgruppe også skal forholde sig til. Arbejdsgruppen ventes komme med en fælles erklæring fra inden januar 2014.

KONSEKVENSER VED IKKE AT REAGERE

Den stigende produktion af sojabønner er årsag til, at natur og ekstensivt dyrkede områder inddrages til dyrkning, så biodiversitet og naturlige habitater forringes, viser en ny rapport fra DCA, Århus Universitet.

Størstedelen af sojaarealet dyrkes med gensplejsede sorter, og der bliver anvendt store mængder pesticider, bl.a. glyphosat (Roundup) men også flere midler, der er forbudt i EU.

Det er ikke kun et problem for miljøet. Det truer også lokalbefolkningens sundhed. I den Argentinske provins Chaco, der leverer soja til bl.a. dansk landbrug, sprøjtes markerne fra fly. Det betyder, at offentlige arealer som gader og skolegårde også udsættes for sprøjtemidlerne. Stofferne Endosulfan og Paraquat anvendes stadig på trods af deres neurotoksiske, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende egenskaber. Sundhedsundersøgelser i Chaco viser en betydelig stigning i diagnoserne leukemi, kræft, svulster, spontane aborter og misdannelser de seneste år, skriver DCA.

Artikel lånt her.

Information

Kemiforskere mod regulering afsløret i at have forbindelser til industrien

10. november 2013
Gruppen af forskere, der for nylig angreb et udkast til at regulere hormonforstyrrende stoffer i EU, viser sig at have bånd til alt fra tobaksindustrien til pesticidproducenter.
‘Mangemillionær og konsulent for tobaksindustrien’, ‘tidligere ansat i kemivirksomheden Monsanto’, og ‘konsulent for medicinalfirmaer som Pfizer med direkte interesser i medicinalindustrien’.Ovenstående mærkater er blot et fåtal af dem, som tidsskriftet Environmental Health News hæfter på gruppen af forskere, der i et åbent brev har udtrykt deres bekymring over et EU-udkast til verdens første regulering af hormonforstyrrende stoffer.Tidsskriftet – der er selvstændigt og uden økonomiske interesser, og i øvrigt samarbejder med det ansete tidsskrift Scientific American – har undersøgt baggrunden hos samtlige 18 medunderskrivere, der er redaktører af forskellige forskningstidsskrifter. Kun én person – en af de tre eneste kvinder – viste sig at kunne frikendes for at have relationer til industrien.

Eksempelvis havde flere tyske forskere modtaget store beløb og samarbejdet med folk fra kemi- og medicinalindustrien samt tilhørende lobbygrupper.

En tysk forsker havde også konkluderet i 2011, at det omstridte stof bisphenol A ‘ikke repræsenterer nogen risiko af betydning for mennesker, heller ikke børn og babyer.’ Men den konklusion var skrevet sammen med en ansat hos Bayer Schering Pharma, som er en afdeling af Bayer AG, der er verdens største producent af netop bisphenol A, skriver Environmental Health News.

Anklager med billeder offentliggjort på nettet
Det åbne brev fra de 18 redaktører, samt 72 medunderskrivere fra forskningsmiljøer over alt i Europa, har skabt en voldsom debat blandt europæiske forskere, og har ført til flere modreaktioner i form af underskrevne erklæringer.

Senest har den danske professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet kaldt kritikken i det åbne brev – der går under navnet Dietrich-lederen – for utroværdig, gammeldags og sort-hvid. Philippe Grandjean har også ytret kritik af forskernes mulige bånd til industrien.

»Deres leder inkluderer ingen bemærkninger om konkurrerende interesser, som kunne belyse, hvorvidt forskere og redaktører har personlige interesser, som bliver påvirket af en potentiel beslutning fra EU-Kommissionen, som de har brugt så meget tid og så mange kræfter på at angribe,« lød det i en artikel i september.

Undersøgelsen fra Environmental Health News har nu offentliggjort en lang liste med navne, billeder af forskerne og tilhørende bemærkninger om deres relationer til industrien.

Men kritikken preller af på hovedforfatter Daniel R. Dietrich, der selv har udført forskning sammen med kemi- og medicinalvirksomheder, samt været ekspert i European Center for Ecotoxicology and Toxicology of Chemicals, der får støtte fra olieselskaber, kemi- og pesticidvirksomheder.

»Vi tror ikke, at diskussionen om interessekonflikter tjener nogen, fordi den fjerner fokus fra det virkelige problem,« siger Daniel Dietrich ifølge Environmental Health News.

Industristøtte gør ikke forskning ubrugelig
Flere af forskerne forklarer også, at det er helt almindeligt, at forskere samarbejder med f.eks. medicinalindustrien og modtager penge fra industrien.

»Du kan ikke lave forskning mere, hvis du ikke går efter penge fra alle kilder,« lyder det fra redaktør og professor ved universitetet i Würzburg Wolfgang Dekant.

Samme holdning kommer fra den eneste redaktør, som – ifølge Environmental Health News – ikke havde relationer til industrien:

»Samarbejde med industrien betyder ikke, at forskerne tjener industriens mulige økonomiske interesser, eller at de ikke fremsætter ytringer, som de ikke tror er i den bedste interesse for befolkningens sundhed,« siger Sonja von Aulock, forsker ved universitetet i Konstanz i Tyskland.

Artikel lånt her.

Information

Farlige fluorstoffer vælter ind fra Kina

9. november 2013
Efter et forbud i Vesten mod de farligste fluorstoffer har Kina øget produktionen. Forskere advarer nu om, at stofferne ender her gennem produkter og fødekæder.
Hos os er det forbudt – men i Kina er produktionen af et af de mest frygtede perfluorerede stoffer, PFOS, de seneste år steget voldsomt. Det kan måles direkte i luften i Beijing, hvor koncentrationen af perfluorerede stoffer er 14-doblet fra 2004-2010. Og herfra spredes stofferne til Vesten gennem produkter og fødekæder:
»Vi skal være meget bekymrede for det, som sker i Kina for tiden. Vi vælter os i kinesiske perfluorstoffer, som når hertil med produkter som jakker, sko, potter og pander. De kommer ind over grænsen gennem produkter og gennem fødekæderne i havet, og vi har slet ikke styr på det,« siger centerleder og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.Bevisbyrden mod de perfluorerede stoffer er vokset de seneste år, og sammenhænge er fundet mellem stofferne i blodet og tilfælde af kræft, hormonforstyrrelser og fedme.

»Stofferne har spredt sig så langt som til Arktis og Grønland, hvor jeg har set en sammenhæng mellem indholdet af perfluorerede stoffer i inuitternes blod og brystkræft. Og når stofferne har spredt sig til Grønland, så har de også spredt sig til Danmark,« lyder det fra Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.

Udviklingen i Kina fik stor opmærksomhed under en international konference i Helsingør for nylig, hvor 180 forskere var samlet for at opdatere hinanden om den nyeste viden om fluorstoffer. For første gang kunne kinesiske forskere nemlig præsentere resultater om markant stigende koncentrationer af stofferne i floder og i luften.

»West cools down. East heats up,« lød konklusionen fra en af de kinesiske forskere, Jun Huang fra Tsinghua University.

Den stigende produktion af PFOS i Kina er paradoksalt nok en konsekvens af, at Vesten forbød stoffet i 2002. Forbuddet gjorde Kina til den eneste producent af PFOS. Kun to gange siden da er der sket et midlertidigt fald i den kinesiske produktion af PFOS: først i 2008, fordi EU vedtog et direktiv om PFOS, og siden, da Kina tilsluttede sig Stockholmkonventionens traktat om at udfase PFOS.

Men siden 2010 er produktionen steget igen – blandt andet drevet af, at Brasilien bruger PFOS til at optimere deres olieudvinding og er begyndt at hamstre PFOS, fordi de frygter et kinesisk forbud.

Brugen af PFOS til olieudvinding, såkaldt enhanced oil extraction, er en ny metode, der breder sig i branchen, der bruger stofferne til at bryde overfladespændingen. Den største anvendelse af stofferne sker dog i forkromningsindustrien, hvor PFOS bruges som skumdæmper i fremstillingsprocessen.

Desuden bliver 1,5 milliarder meter af Kinas årlige produktion på 30 milliarder meter tekstil imprægneret med forskellige perfluorerede stoffer – og en stor del af disse tekstiler ender i Vestens tøjbutikker.

Inspektioner af fødevareemballage i Danmark har også vist fund af fluor-stoffer i f.eks. popcornposer, muffinforme, mellemlægspapir og rugbrødsblandinger. Endelig bruges PFOS også til at bekæmpe kakerlakker og andre skadedyr.

Ifølge de kinesiske forskere er der ikke tegn på en nedgang i produktionen, der sker på 12 fabrikker i landet, hvor reaktorer – der ligner store regnvandstønder til haven – står side om side i lange rækker og producerer mellem 100 og 160 ton PFOS om året. Alle 12 producenter kommer oprindelig fra samme fabrik i Kina og bruger derfor den samme fremstillingsmetode, nemlig elektrokemisk fluorering.

Kineserne har faktisk udviklet en vifte af alternativer, men de er enten lige så giftige eller bliver nedbrudt til de samme stoffer, som de skulle erstatte.

Artikel lånt her.

Information

Supersikker autostol dumper test på grund af farlig kemi

9. november 2013

Aton_3_792901a

Bare fordi en autostol er sikker, er det ikke ensbetydende med, at den er fri for farlig kemi.

Det viser en ny test af 15 autostole, som FDM (Forenede Danske Motorejere) har foretaget i samarbejde med de andre europæiske bilklubber.

Flere af selv de bedste stole har problemer med for højt indhold af skadelige stoffer.

Cybex Aton 3 dumper
Det er ærgerligt og ikke godt nok, mener FDM.

»Det er naturligvis ikke godt nok, at producenterne ikke har bedre styr på, hvilke stoffer der havner i deres stole. Samtidig er det ærgerligt, for flere af autostolene klarer sig ellers til topkarakterer og er endog meget sikre stole«, siger bilteknisk redaktør Søren W. Rasmussen fra FDM i en pressemeddelelse.

»Men det er klart, at fund af skadelige stoffer skæmmer det samlede resultat og bekymrer forbrugerne. Derfor bør producenterne hurtigst muligt tage hånd om problemerne, så man som forbruger kan få en sikker autostol uden farlige stoffer«.

En af de autostole, der falder på fund af farlige stoffer, er Cybex Aton 3, der ellers klarer testen som alletiders mest sikre autostol i sin klasse.

Fund af det kræftfremkaldende stof naftalin i stolens betræk betyder dog, at FDM foreløbig har valgt ikke at forhandle den, men i stedet fastholder sidste års testvinder, Cybex Aton 2, i sortimentet til de helt små børn i vægtklassen op til 13 kg (0 til 18 måneder).

Siden man i 2011 også begyndte at teste for skadelige stoffer i de dele af autostolen, barnet er i kontakt med, er der ellers sket et fald i fundene af den uønskede kemi.

De 15 autostole er testet på samme måde som i tidligere test. Man kan derfor sammenligne resultaterne med tidligere test – når det gælder skadelige stoffer dog først i test fra 2011.

»Står man og skal til at købe autostol, anbefaler FDM dog, at man gør det, hvor man kan få den nødvendige rådgivning og instruktion, ligesom man også bør prøve at montere stolen i bilen inden køb for at se, om den passer«, siger bilteknisk redaktør Søren W. Rasmussen fra FDM i en pressemeddelelse.

FDM anbefaler desuden, at man går efter en isofix-monteret model, hvis man har mulighed for det, da vi ved, de mindsker risikoen for fejlmontering.

»Når det handler om sikkerhed, skal man ikke gå på kompromis«, siger Søren W. Rasmussen.

Testens samlede vinder er Cybex Juno 2-Fix, som er til børn på 9-18 kg (op til 4 år).

Artikel lånt her.

Information

Derfor er det vigtigt at kræve tøj uden fluorstoffer

8. november 2013

Europæiske politikere skader regionens egen industri og udsætter EU-borgerne for unødig sundhedsfare med en halvhjertet, ulogisk og dobbeltmoralsk kemilovgivning. Det indtryk står tilbage, når man ser nærmere på, hvordan EU håndterer farlige kemikalier som phthalater og fluorstoffer, hvis skadevirkninger – i hvert fald ifølge en række forskningsresultater – hhv. påvirker forplantningsevnen og hæmmer vores immunforsvar eller er direkte kræftfremkaldende.

Kinesiske forskere dokumenterer i dagens udgave af Ingeniøren, at forbud i EU mod fluorstoffer kun giver en falsk beskyttelse af de europæiske forbrugeres sundhed. Selv om stofferne er ulovlige at masseproducere i vores del af verden, tager vi gladelig imod dem, når først de er blevet en del af andre produkter produceret i fjerne lande, hovedsageligt Kina. Derfor vælter det stadig ind med regntøj, slip let-køkkentøj og fedtafvisende papir fyldt med de farlige fluorstoffer eller alternativer, der kemisk minder meget om dem.

At produktionen af fluorstoffer stiger i Kina, i takt med at den europæiske industri indstiller den, er ingen overraskelse. Stofferne er blevet en global succes, fordi de er hamrende effektive til en række formål fra imprægnering til brandslukning.

Sagen om fluorstofferne dokumenterer, at EU’s kemikalielovgivning, Reach, er alt for svag i forhold til det politiske mål om at beskytte miljøet og vores sundhed. Samtidig rammer den dobbeltmoralske politik de europæiske virksomheder, der er tvunget til at bruge store summer på at erstatte de skadelige stoffer med mere miljørigtige alternativer. De må se magtesløse til, mens konkurrenter fra andre verdensdele sender billige varer til Europa med de skadelige stoffer.

Vi kan næppe standse alt det skidt, der flyder til os fra kinesiske fabrikker. Men at vende det døve øre til forskerne er helt forkert. Norge, Europas friluftsland nummer ét, er gået enegang med et forbud mod fluorstoffet PFOA i alle forbrugerprodukter. Det er i sig selv mildt sagt uforståeligt, at Danmark ikke følger efter, da mange af de undersøgelser, som nordmændene henviser til som baggrund for forbuddet, er danske.

At gå enegang mod kemi er dog rigtig vanskeligt, viser en sag med blødgørere. Fire phthalater blev med miljøgarantien i hånden forbudt i Danmark med henvisning til deres cocktaileffekt. Forbuddet er nu udskudt, fordi det er vanskeligt at opdrive eksempelvis en eneste computer på verdensplan, som ikke indeholder mindst et af de fire phthalater. Og kun fremtiden vil vise, om Kinas nye forbud mod phthalater i plastlegetøj får en reel virkning – eller om leverancen af legetøj fremover blot vil komme fra nye lande uden samme standarder.

Naturligvis er det helt umuligt at kontrollere hver en regnfrakke, legeand og slip let-stegepande, der kommer til landet. Stikprøver er imidlertid heller ikke er nok – miljøkemikerne fortæller, at de ikke aner, hvad de skal lede efter. Derfor må der stilles krav til de udenlandske virksomheder om en kemideklaration.

Vi er tossegode og spiller hasard med særligt børnenes helbred, fordi de er ekstra modtagelige over for kemiske påvirkninger. Hvis ikke producenterne kan oplyse, hvad der er i deres varer, så skal vi give dem et rødt kort. Er det umuligt med dagens regler, må de straks ændres.

Artikel lånt her.

Information

9 tips: Undgå farlige fluorstoffer

7. november 2013

Mange af de ting, vi omgiver os med, er imprægneret med fluorstoffer, så det afviser vand, fedt og snavs. Et af stofferne hedder PFOA og har en række dystre forskningsresultater på samvittigheden. Læs her hvordan du undgår stoffet. 

Hvad er fluorstoffer?

Fluorstoffer bliver flittigt brugt i industrien, fordi stofferne er usædvanligt gode til at afvise vand, fedt og snavs.
Stofferne findes blandt andet i
  • køkkentøj med slip let-belægning,
  • mad papir,
  • regntøj,
  • skitøj,
  • flyverdragter,
  • all weather-tøj,
  • fodtøj,
  • møbeltekstiler,
  • tæpper,
  • maling,
  • lak og
  • voks.
PFOA kan være svært at undgå i produkter, der er behandlet med fluorstoffer, for PFOA kan opstå som nedbrydningsprodukt fra andre fluorstoffer, selv om det ikke er tilsat fra start.
PFOA står på EU’s liste over særligt problematiske stoffer.

1) Gør rent jævnligt
De såkaldte per-fluorerede stoffer bliver slidt af møbler, tøj og sko over tid og blander sig med støv og nullermænd.
Gør gerne rent 1 gang om ugen.

2) Vask hænder
På den måde vil du vaske fluorstofholdiget støv af. Især små børn bør ofte få vasket hænder, da de er mest udsatte for støvet, når de leger på gulvet.

3) Brug bil- og skivoks uden fluorstoffer
Når du vokser skiene for at få dem til at glide bedre gennem sneen, risikerer du samtidig at smøre dem ind i fluorstoffer.
Der findes imidlertid voks uden fluorforbindelser, så spørg efter det i forretningen. Det samme gælder voks til biler.
Når du selv skal imprægnere

4) Undgå at imprægnere dine vinterstøvler, hvis de i virkeligheden kan komme tørre gennem sne og sjap med jævnlig brug af læderfedt.
Skal støvler eller skitøj have en gang imprægnering, så gå efter produkter uden fluorstoffer. Anvend midler, der er baseret på en blanding af voks og paraffin.
Brug pumpe frem for spray, og imprægnér altid udendørs.

5) Spis af tallerken – ikke pizzabakken
Pizzabakker og anden fødevareemballage, som er fedtafvisende, indeholder højst sandsynligt fluorstoffer. Køber du en pizza, kan du med fordel lægge den på en tallerken, så snart du kommer hjem.
Undlad endelig at skrabe det af, der sidder fast i låget – den varme ost kan have suget fluorstofferne til sig.

6) Vask tøjet før brug
1 enkelt gang er bedre end ingen, men det kan tage op til 3 vaske at få de værste koncentrationer af fluorstoffer ud.

7) Sæt dig ind i Svanens krav
Møbler, tekstiler og madpapir med Svanen må ikke indeholde fluorstoffer. Svanemærkede møbler kan være svære at finde, men eksempelvis har den svenske møbelforretning Norrgavel udelukkende svanemærkede møbler.
Indtil videre kan de købes i Sverige, Norge og på norrgavel.se og måske snart i en forretning i København.

8) Undgå engangsservice
Engangsservice i pap og plastic kan indeholde fluorstoffer.

9) Stil spørgsmål om produkter
Spørg i forretningen, om produkterne er imprægneret med fluorstoffer, og køb varer, der ikke er behandlet.
På kort sigt undgår du at få de skadelige stoffer med dig hjem, og på længere sigt kan du påvirke markedet.

Artikel lånt her.

Highslide for Wordpress Plugin