Browsing Category

Legetøj

Legetøj Ønsker

Malthes juleønsker

19. november 2014

Malthe er nok den, af os, som er nemmest at lave ønsker til – bare det kan bides i, så er han glad. Når det er sagt så har han to større søskende = han mangler ikke babylegetøj. Jeg har derfor fundet frem til nogle ting som kan bruges nu, men også ting som kan bruges i årene fremover.

Luna fik Rokkefåret, som den første julegave, fra os. Albert fik en metal gåbil, så Malthe skal naturligvis også have en ’større’ første julegave. Vi har næsten besluttet os for at det skal være brandbilen.Derudover kan vi se hvor meget glæde børnene har af Ostheimer legetøjet. Personligt synes jeg at det er noget af det smukkeste legetøj! og vores samling kan altid udvides, derfor tænker jeg at det, udover ekstra dyr, kunne være sjovt med lidt træer og en lille sø.

Som barn nr. tre betyder det også at man har arvet en del tøj. Men Malthe kunne virkelig godt bruge et par lækre, økologiske bukser, nogle fine, varme striktrøjer, en vest til at have over div. bodies og så mangler han konstant savlesmækker. Den fra Vivatex synes jeg er et fint bud på en økoudgave.

Siden jeg så den smukke julekalender på CIFF, har jeg tænkt på den lige siden. Jeg tror at den vil bringe glæde hos alle børnene, men eftersom at Malthe endnu ikke har så meget som er hans, så valgte jeg at det var ham som skulle have den på ønskelisten.

Det fine mumi stel så jeg for noget tid siden, men glemte det (underligt nok) igen. For nogle dage siden så jeg det på Instagram og blev igen mindede om det. Jeg tænker at det var noget som ville være glimrende, nu hvor Malthe så småt er begyndt at smage på forskelligt mad, og mange kopper og tallerkner flyver rundt. Det er fint, holdbart og fri for grim kemi – what’s not to like.

 

malthesjuleønsker

 

Ostheimer træ – Ostheimer dyr – Ostheimer træer – Ostheimer sø – Billedebog – Savlesmæk – Mumi tallerkenMumi kop – Lampe – Fub cardigan – Vest – Strik – Fub bukser – Brandbil – Regnbue – Julekalender

Ikke kategoriseret Legetøj

Alberts juleønsker

17. november 2014

De første ønsker til jul er så småt ved at være på plads. Den første list, som er færdig, er Alberts. Selvom at han har fødselsdag d. 30. december, har jeg vagt at lave to ønskesedler – en til jul og en til fødselsdagen. Ikke at der er så stor forskel på de forskellige ønsker, men da det er en dag som ofte kan blive overset af både jul og nytår, så skal han naturligvis have to lister – ligesom alle andre børn.

Den første er altså juleønskerne. I år er det lidt nemmere at finde frem til hans ønsker, da han kan bruge lang tid på at køre med biler og tog (hvor smart er det ikke lige at Brio toget bare kan lades os) Vi bliver alle skudt af forskellige genstande som bare minder lidt om en pistol og ham og Luna leger ofte farlige dyr. Desuden er han blevet rigtigt glad for hans metal gåbil (som han fik sidste jul) og på Skejby havde de en benzinstander, som han synes var rigtigt spændende, derfor var det jo et oplagt ønske. Vi håber på at der kommer noget sne, på et eller andet tidspunkt. En smuk kælk med ryglæn (som nemt kan tages af) vil være et oplagt juleønske, som vil bringe glæde mange år fremover. Han er stadig interesseret i alle former for musik og lyder, så et par rasleæg vil han helt sikkert kunne bruge. Af de lidt mere ‘kedelige’ pakker har jeg fundet et smuk skjorte og den lækreste strik, som han helt sikkert kunne være rigtigt lækker i.
albertsjuleønskerBrio tog – Brio station – RasleægBenzinstander – Drage kostume – Pistol i træ – Kælk med ryglæn – Serendipity strikPierrot la Lune skjorte – Metal biler – Skjold og sværd

Legetøj

Kapla

15. november 2014

Noget af det børnene leger mest med, lige for tiden, er vores Kapla stave. Umildbart ser de ikke ud af ret meget – måske næsten ligefrem lidt kedelige. Men når først man begynder at lege med dem, så bliver man pludselig grebet.

Albert prøver at sætte klodserne ved siden af hinanden og ellers vil han meget gerne hjælpe Luna, som øver sig i at stable dem og bygge tårne. Derudover bliver de også brugt i andet leg, fx som indhegning til bondegårdsdyrerne, broer til Brio osv. Selv når Nicolaj og jeg leger med, kan man blive helt opslugt af at finde på nye kreative konstruktioner og det kan være svært  ikke at konkurrere indbyrdes ;)

Jeg synes det er et fantastisk stykke legetøj, som ikke er aldersbetinget eller sætter kreative begrænsninger. Stavene kan være med til at styrke finmotorikken, koncentrationen, kreativiteten, samarbejde og tålmodigheden.

De orginale Kapla koster omkring 400,- for 200 stave (hvilket er det vi har, og det er nok også hvad jeg vil anbefale som et min.) men Ikea har lave nogle, som nærmest er helt identiske, til 69,- for 100 stk.

Måske det kunne være lidt inspiration til en julegave?

IMG_9913

.. Og så er det eneste billede (som ikke er vist på bloggen) hvor stavene er i brug, naturligvis med Malthe – som nok er den der udnytter deres potentiale dårligst, eftersom han bare bider i dem (som han gør i ALT) Men hey, han er lækker, og så kan I se hvordan vi opbevare dem. Bare i en skuffe. Ganske nemt når de skal findes frem og rydes op igen.

Højtider Legetøj

bObles julekalender

26. oktober 2014

IMG_9870

Nu er der jo snart en måned til at der skal åbnes julekalendere, rundt omkring i landet, så det er vel helt legalt at der så småt kommer lidt indlæg om jul.

Det første jeg vil vise jer, er bObles udgave af en julekalender. ‘Jagten på juleglæden’ hedder den. I år har Luna virkelig en forståelse for hvad julen er. Hun kan huske flere ting fra sidste år (bl.a. den lille nisse som flyttede ind og hvilke gaver der kom i hendes julestrømpe) og siden starten af oktober har hun, mere eller mindre, talt om og spurgt ind til julen.

IMG_9890-Recovered

Da vi modtog julekalenderen fra bObles, var både Luna og Albert meget nysgerrig omkring hvad det var, og hvad der var i kassen. Jeg fortalte at det var Katrine fra ‘lille nørd’ som boede i campingvognen og vi måtte ikke se ind i den før d. 1. december. De stod begge og skulle banke på kassen og prøvede at se ind i sprækkerne i siderne. Luna blev ved med at spørge ind til den. Hendes ivrige smil og store, spændte øjne, så meget intens på mig, imens jeg forklarede om brevene og opgaverne som ville komme hver dag – lige indtil juleaften. Udtrykket ‘julelys i øjene’ vil helt sikkert være meget rammende i netop dette øjeblik.

IMG_9883-Recovered

Som sagt er der et brev til alle 24 dage. I hvert brev er der en lille del af historien (en kort og en lang udgave – alt efter hvor tålmodige børnene er) til historien er der tilknyttede en lille opgave, som enten er med til at styrke fin- eller grovmotorikken. Jagten på juleglæden er dermed designet med det formål, at styrke børns motoriske udvikling gennem fantasifuld leg og at inspirere til en juletid med mere bevægelse.

Nu vil jeg naturligvis ikke afsløre for meget, men I kan løbende se med her på bloggen og Instagram, i løbet af december, hvor jeg vil fortælle om de forskellige opgaver.

IMG_9874

Historien handler om hovedpersonen Katrine, der møder 3 forskellige dyr; Johnny Skilpadde, Palle Gris og Gitte Kænguru, de er med til at hjælpe Katrine til at komme i julestemning. Derudover er de også omdrejningspunktet for julekalenderens motoriske lege, finmotoriske opgaver og interaktive spil. Udover at der er tilknyttede forskellige onlinespil, så kan man også se et afsnit af julekalenderne, hver dag, på Boomerang.

Julekalenderen indholder:

  • 1 campingvogn (æsken), der kan bruges som legehus til figurerne
  • 3 små dyr i skum (de 3 hovedpersoner i historien)
  • 24 kuverter med et afsnit af julehistorien og en illustration
  • 14 tryk-ud figurer i pap, der kan stilles ind i campingvognen
  • 13 ark klistermærker, så du kan pynte campingvognen
  • 4 interaktive spil (downloades på dagen)
  • 9 fin-motoriske opgaver
  • 9 grov-motoriske udfordringer/lege
  • 24 konkurrencer med mulighed for at vinde bObles præmier og andre overraskelser
  • Login til hjemmesiden www.jagtenpåjuleglæden.dk

Christmas Backdrops for photography

Online finde man:

  • Katrine Bille, der læser dagens juleafsnit op
  • Finmotoriske opgaver, der kan printes ud
  • Dagens konkurrence om bObles præmier
  • Musikken til julekalenderen
  • 4 interaktive spil med figurerne fra julekalenderen

I kan se Katrines musikvideo, til julekalenderen, her

Julekalenderen kan købes landet over hos forskellige forhandlere til 299,- hvoraf de 50,- går til Børneulykkesfonden. Pengene vil blive brugt til at skabe mere bevægelse og fokus på børns motorik i landets institutioner.

Jeg glæder mig til at den skal være med til at bringe juleglæden frem herhjemme – den er i hvert fald allerede godt på vej.

IMG_9886-Recovered

Som en sidste ting. Har I så set eller hørt om de forskellige nyderheder, som kommer her op mod jul? Bl.a. en flagermus og farverne grå og kobber. SÅ fine nyheder, som jeg glæder mig til at høre mere om. Måske der kunne tilføjes flere ønsker til børnenes ønskeseddel.

Indlægget er lavet i samarbejde med bObles.

Børn Legetøj Test

Bobles zoo parade

16. oktober 2014

IMG_9629

Nogle af jer har sikkert allerede set de nyeste bObles – nemlig bObles zoo parade. Der er to varianter, en skammel (som man kender fra fx fisken eller ormen) og en helt ny figur, nemlig en vippe. Begge har fået indgraveret (næsten) hele bObles familien på sig og som noget helt nyt, så er der mulighed for at kunne tilføje lyd til disse bObles. En ‘ringle’ og en ‘brumle’ lyd.

lace front hair replacement systems

Her kan I høre begge lydene.

Vi har været så heldige at få lov til at teste den fine, nye vippe med en ‘ringle’ lyd. I starten var jeg lidt skeptisk mht. deres nyeste tiltag, med at der skulle tilføjes lyd. En af det ting jeg rigtigt godt kan lide ved bObles, er at det er et meget simpelt stykke legetøj, som har et utal at legemuligheder i sig. Fx brugte vi vores, meget af sommeren, uden i det fri – inkl. i badebassinet. Så jeg synes det var synd, hvis en lydboks skulle sætte begrænsinger for legen. Især hvis det var at tilføje en mekanisk lyd (som i øvrigt kun virkede hvis man havde batterier osv.)

Heldigvis var der ingen grund til at være skeptisk. Tvært imod. Vippen kan nemt bruges uden lyd – ligesom alle de andre bObles. Men man har mulighed for at tage en skum prop ud og indsætte lydboksen. Lydboksen er heldigvis ikke mekanisk, den bruger ikke batterier og det er nærmest bare en lille klokke som triller rundt, i takt med bevægelserne. Virkelig smart!

IMG_9624

Så dagen i dag er bl.a. blev brugt på at lege med bObles. Alle blev taget ind i stuen, hvor der blev bygget baner, slotte og tårne, kæmpet med krokodiller og elefanter, redet på ællingen og testet den nye vippe.

bobles

Der blev grint (så meget at de fik hikke) og der blev grædt (det er ikke altid nemt at skulle deles om det nye legetøj – men en rigtigt god øvelse, og heldigvis blev tårer hurtigt vendt til smil)

IMG_9566

Luna var den, som hurtigst fangede de forskellige muligheder, der er i den nye vippe. Jeg, som i starten, troede at bObles primær var til de mindste børn, kan nu se, at jo ældre de bliver jo mere glæde får de af dem. Der bliver hele tiden tænkt mere kreativt og fundet på nye lege. Når de forskellige tumledyr har forskellige sværhedsgrader, betyder det også at de hele tiden udvikler sig med børnene. Efterhånden er Luna blevet meget mere modig og Albert flytter også hele tiden sine grænser. Jo flere succesoplevelse han får, jo mere tør han.

IMG_9663

Som det første studerede Luna hele bObles paraden. Hun synes det var sjovt at kunne genkende de forskellige dyr og prøvede samtidig at inddrage Albert “Se Albert, det er ligesom vores krokodille” og “det er en mor-ælling, en far-ælling, en Albert-ælling, en Malthe-ælling og en LUNA-ælling” osv. Derefter lagde hun sig oven på den og gyngede frem og tilbage. Den skulle selvfølgelig afprøves på begge sider, om hun ture at stå og vippe på den, bygge med den og bare sidde og så den til at gynge så den kunne ringe stille og MEGET vildt.

IMG_9589Efter vild leg, kan det være rart med et glas koldt vand.

Albert fangede hurtigt den nye klokke. Han er generelt meget optage at musik og lyde, og prøver at få lyd ud af alt. Ikke bare som at hamre vildt på fx en spand, for at det kan larme så meget som muligt, men mere hvilke forskellige lyde han kan få ud af en spand – alt efter hvor man hamre og hvad man hamre med. Det samme er også gældende med vippen. Først gyngede han stille med den, så lidt mere og til sidst rigtigt vild. Den blev trillet rund og hamret på. Så for ham var lyden mere spændende end selve funktionen. Han prøvede at komme op og ligge på maven, på den, men det var lige vildt nok og kom hurtigt ned igen. Det hjalp dog at vende den om, så det var begrænset hvor meget den kunne gynge.

IMG_9694

Det er sjovt at se Malthe, som var meget optaget at den, når den stod og gyngede samtidig med han kunne høre den ringlende lyd. Han ville også gerne prøve den og var egentlig meget begejstret og samtidig synes han også at den var lidt vild. Trods det, gik der ikke lang tid, før han havde fanget bevægelserne og selv lå (hvor vi selvfølgelig holdte ved ham) og rokkede frem og tilbage på den.

IMG_9685

 Indlægget er lavet i samarbejde med bObles.

Børn Legetøj

Nyeste medlem af bObles familien

16. juli 2014

bObles er og bliver altså noget lækkert legetøj. Både Albert og Luna har virkelig meget glæde af dem og jeg elsker at se hvordan de hele tiden udfordre sig selv og finder nye måder at bruge dem på.

Processed with VSCOcam with g3 presetProcessed with VSCOcam with g3 preset

Vi startede dagen med at gå ud i haven. Efter dage med lidt regn, var solen hjertelig velkommen. Midt i middagsmaden kom GLS forbi med en pakke. Da jeg fortalte Luna og Albert at det var en gave til dem, blev de meget begejstret! Luna spurgte utallige gange “er det til mig, mor? og så kan Albert bare låne det?” Men jeg fik forklaret at det altså var til dem begge og de skulle deles om den. Pakken viste sig at være det nyeste medlem af bObles familien, nemlig den gule ælling.

Processed with VSCOcam with g3 preset

Ællingen er lavet i forbindelse med tv2 på tour. Sammen med tv2, kommer bObles med rundt 10 forskellige steder i landet, hvor der vil være rig mulighed for at tumle med de skønne nye bObles. I kan evt. se på deres facebook hvilke steder de er og se billeder fra dagene. Ællingen kommer i tre størrelser. En lille ælling på 21 x 36 x 12 cm. til en pris på 349,- en mellem ælling på 21 x 36 x 24 cm. til 599,- og som noget nyt en kæmpe ælling på 42 x 70 x 24 cm. til 1899,- de er kun lavet i et begrænset antal, så det er med at være hurtigt, hvis man vil sikre sig en af dem.

Da vi fik pakket den op besluttede vi os for at tage alle vores bObles dyr med ud, så der rigtigt kunne tumles på græsset.

Processed with VSCOcam with g3 preset

De var så heldige at få en af de små. Selvom at det er den mindste, så passer den faktisk helt perfekt – især til Albert. Han øver sig rigtigt meget i at gå, men han har desværre svært ved at finde balancen, derfor er denne lille udgave virkelig god til ham. Her har han mulighed for at sidde og gynge på den, uden at han ikke kan nå jorden. Elefanten. som vi allerede har og som kan lidt de samme, er nemlig for stor til at han tør at sidde på den selv. Der har Luna en bedre størrelse og kan få meget glæde af at øve balancen, ved at gynge på den. Ællingen giver Albert mulighed for at kunne gynge, både vildt og roligt, i lige det tempo han ønsker, da han nemt har kontrol over den.

Processed with VSCOcam with g3 preset

Luna kan også blive udfordret af den. Hun tør endnu ikke at stille den på hovedet og så stå på den, medmindre vi hjælper hende. Det er nemlig noget af en balanceøvelse, hvis man skal stå uden den vælter (især når der bliver leget med den på græsset)

Processed with VSCOcam with g3 presetProcessed with VSCOcam with g3 preset

Men den lille ælling er taget godt imod og blev hurtigt en del af legen med alle de andre dyr. Det er fedt hvordan de kan bruges sammen og hver for sig.

Som et lille tip, så er der mulighed for at vinden den store ælling lige her.

Information Legetøj

Danmark dropper forbud mod hormonforstyrrende stoffer

1. juli 2014

Endnu engang viser det sig at det er en god idé, når man som forbruger, tænker lidt over hvad man køber – især til ens børn. I denne artikel kan I læse, at selv om regeringen har stemplet fire ftalater som farlige og hormonforstyrrende, så opgiver de nu at gennemføre et dansk forbud mod ftalaterne, som bruges til at blødgøre plastik.

imagescaler

Hvor er det trist! Selvom man kender til problematikken omkring disse 4 stoffer, som er hormonforstyrrende, så er de stadig helt lovlige. Jeg synes hele tiden at man finder frem til flere og flere stoffer (der bl.a. bruges i plastik) som viser sig at være rigtigt problematisk. Det er også en af grundene til at vi har valgt at udfase mere eller mindre alt plastik.

Hvis man alligevel ønsker legetøj i plastik, så vil jeg anbefale danske Dantoy, som er en af de eneste der laver svanemærket legetøj. Faktisk har Netto næsten lige haft et strandsæt (spand, skovl, rive og forme) og kaffestel på tilbud til kun 20,-

Legetøj

Så er det sidste ved at være på plads

10. marts 2014

Og vi er efterhånden helt klar til lillebror. Jeg er i dag 36+3 – altså én dag længere henne end da Albert blev født i uge 36+2. Jeg kan efterhånden godt mærke at det er ved at være op over og har flere gange været overbevist om at fødslen var ved at gå i gang, hvilket også har resulteret i et par besøg på fødeafdelingen. Men han er altså der inde endnu og bare han bliver der til på fredag (37+0) så vil det give en del mere ro.

Men vi er ellers ved at have alle ting klar. Vi mangler jo ikke rigtigt noget da vi har det meste fra Albert, men alligevel har der været lidt som skulle købes. Bl.a. en “hjem-fra-sygehuset-dragt” og andre småting.

Det er ingen hemmelighed at Hevea er et hit herhjemme. Både Albert og Luna bruger kun sutterne der fra, og det kommer den lille ny sikkert også til. Faktisk har vi haft flere forskellige mærker af sutter i naturgummi, men det er kun Hevea som vi egentlig har været rigtigt glade for. Fx natursutten, dem formår Luna at gøre helt flade = så gider de ikke at bruge dem mere.

Vi har fornyligt fået tilføjet lidt mere Hevea til samlingen (indtil videre har vi “kun” en del sutter + deres klassiske tre badeænder) nemlig deres nyeste and til de den kommende storesøster og storebror, og en suttekæde + et par sutter til den nye lillebror.

IMG_6974

Jeg synes at suttekæden er så fin, den er lavet af GOTS certificeret bomuld og træet kommer fra naturgummitræet. På stoffet er der printet de forskellige mønstre som man også finder på deres sutter.

IMG_6987 IMG_6985 IMG_6980

Deres nyeste badeand har fået farve, som det første af deres produkter. Jeg synes det er lykkes rigtigt godt. Børnene synes i hvert fald den er mere livagtigt end andre badedyr, fra Hevea.

IMG_6983

Så skønne produkter, som gør at vi er lidt tættere på at være helt klar til den forstående familieforøgelse.

Legetøj

Marbushka

1. november 2013

Jeg er blevet helt forelsket i disse smukke økologiske, fair trade, miljøvenlige og håndmalet spil fra Marbushka.

Skærmbillede 2013-11-01 kl. 10.28.35

Skærmbillede 2013-11-01 kl. 10.29.02

Deres produkter er:

Håndlavede, som gør at hvert produkt er unikt, kvaliteten er høj og der er en mindre negativ indflydelse på miljøet.

Økologiske, da alle materialer (papir, træ og stof) er naturlige og økologiske samt at de tyske AURO farver i legetøjet er testet grundigt så de møder de højeste sikkerhedsstandarder.

Fair Trade, fordi alt legetøj bliver fremstillet lokalt i Ungarn og størstedelen af Marbushkas partnere, leverandører og producenter er små familieforetagender. Desuden er alle Marbushkas produkter fremstillet i ikke-sweat shop lignende forhold.

Miljøvenlige, fordi mange af produkterne er lavet af genbrugsmateriale og derudover bruger Marbushka kun et minimum af indpakningsmateriale.

Skærmbillede 2013-11-01 kl. 10.29.42

Skærmbillede 2013-11-01 kl. 10.30.05

Skærmbillede 2013-11-01 kl. 10.30.23
De forhandles bl.a. hos helsemarie.dk, hvor du også kan se flere af deres spil.
Skærmbillede 2013-11-01 kl. 10.31.45Skærmbillede 2013-11-01 kl. 10.30.53

 

Highslide for Wordpress Plugin