Browsing Category

Mig

Hjemme hos mig Hygge Ikke kategoriseret Luna Mig Nicolaj

Indlæg nr. 100 – og længe siden!

6. februar 2012

Det er utrolig længe siden, at der sidst er sket noget på bloggen! Jeg har haft mange ting at se til i privatlivet, hvilket har gjort at lysten til at blogge forsvant. Men den er nu lige så stille på vej tilbage :)

Jeg vil lige vise de nyeste billeder, af vores lille familie. Vi havde nogle tanker omkring fælles billeder op til jul, men frygten for at Luna ikke var i godt humør, når vi fx havde bestilt tid ved en fotograf, gjorde at vi selv valgte at tage billederne.

Her kommer lidt af dem :)

Luna Mig Nicolaj På besøg

En weekend med tivoli og sommerhus

24. oktober 2011

Vi tog i mine svigerforældres sommerhus, i Fjellerup. Der var skønt vejr og vi nød at være afsted uden mac og andet elektronik. Skønt med fuld afslapning. Der blev i øvrigt plukket de sidste hindbær (der var dok ikke så mange – men lidt er også godt) Luna var desværre ikke helt så vilde med dem, som jeg håbede på.

Da min mor og jeg var til børnebazar, fik vi hver en fribillet til Tivoli friheden, og de skulle bruges senest d. 23.10.11. Jeg havde fået min mor billet og Nicolaj og jeg besluttede at tage i tivoli. Det var virkelig hyggeligt! Det er så længe siden jeg har været i tivoli, og der var så fint pyntet!

 

Alt andet Mad Mig

Invitation

14. oktober 2011

Det er længe siden jeg har lavet noget her på bloggen, men det er lige med at finde tiden til det, men en syg baby. Jeg har i øvrigt heller ikke kunne finde vores kamera?!

Men jeg vil lige vise denne  invitation, jeg har fået på baggrund af bloggen – at det tilmed er til noget interessant, er jo kun skønt.

Jeg laver i forvejen stort set alt Lunas mad fra bunden (Hvilket også er begrænset, hvor meget forskelligt der er at lave endnu) Men jeg kunne godt bruge noget inspiration til vores (læs: os alle herhjemme) måltider. Vi går generelt meget op i at det skal være nogenlunde sundt og helst økologisk, desværre har vi ikke altid fantasien til at lave det helt vilde. Derfor synes jeg at det kunne være spændende at komme til dette her.

Hygge Luna Mig Nicolaj

Efterår i skoven

27. september 2011

I dag besluttede Nicolaj og jeg at tage et smut i Marselisborg dyrehave. Der var virkelig smukt og helt perfekt vejr. Jeg elsker de smukke farver der er på denne årstid. Dette var faktisk også Lunas første tur i skoven – dog sov hun det meste af tiden

Mig

Hvem jeg er:

21. september 2011
  • Jeg elsker at være mor.
  • Jeg ønsker mig er en lille MKP campingvogn (og en bil der kan køre med den)
  • Jeg ønsker mig et hus i Risskov
  • Jeg elsker at se klovn.
  • Jeg har en søster og (pleje)bror
  • Jeg ønsker mig en gammel lysekrone.
  • Jeg kommer fra et lille bitte sted, Tørring, Nord fra Randers.
  • Jeg elsker at høre P3
  • Jeg elsker af have fødselsdag.
  • Jeg kan ikke så godt lide peberfrugter.
  • Jeg skriver stort set aldrig sms’er
  • Jeg elsker at tage billeder og vil meget gerne blive bedre til det.
  • Jeg ville gerne kunne spille på guitar
  • Jeg synes, at regn er rigtig hyggeligt.
  • Jeg har muligvis verdens bedste veninder.
  • Jeg bliver alt for let solskoldet.
  • Jeg kunne aldrig finde på at købe en kopi vare.
  • Jeg vil gerne blive bedre til at ryde op.
  • Jeg elsker Aarhus.
  • Jeg tager (for) mange billeder af Luna.
  • Jeg kan bedre lide honningmelon end alm. melon
  • Jeg elsker alle årstiderne.
  • Jeg elsker kongehuset.
  • Af discountbutikker, vll jeg helst handle i Netto
  • Jeg elsker dansk design.
  • Jeg har været i London 5 gange – og kan stadig ikke få nok af den by.
  • Jeg har ændret min musiksmag, efter jeg har været sammen med Nicolaj – til det bedre.
  • Jeg vil gerne have hvalpe på Ida, er bare bange for, at jeg ikke vil af med dem igen.
  • Jeg beundre min søsters viljestyrke, min mors kreativitet og min fars måde at være social på.
  • Jeg elsker at få fremkaldt billeder.
  • Jeg er ikke så god til at holde blomster i live.
  • Min bedste ven er Nicolaj.
  • Jeg køber helst økologisk.
  • Jeg elskede gymnasie tiden.
  • Jeg bliver forkælet af Nicolaj – og jeg elsker det.
  • Jeg ville ønske jeg var lige så god til at strikke som min bedstemor.
  • Jeg beundre folk, der kun ser det bedste i andre.
  • Jeg er rigtig ked af jeg ikke kunne amme Luna.
  • Jeg kan ikke lide at lufte Ida, når det er mørkt.
  • Jeg elsker min mormors mad.
  • Jeg fik strækmærker under min graviditet.
  • Jeg er ikke sikker på, om jeg bedst kan lide sølv eller guld smykker.
  • Jeg elsker mit lange røde hår.
  • Jeg vil gerne have et hus med sildebensparket.
  • Jeg savner en have – især om sommeren.
  • Jeg elsker mest af alt – Luna og Nicolaj
Gave Mig

Længe siden!

1. september 2011

Hvor er det dog længe siden, der sidst, har været en update herfra! Vi har haft en masse at se til: fødselsdag, dåb mm.

Jeg har slet ikke fået vist alle mine fine gaver, så her kommer der lige en billede spam med alle gaverne.

Sommerfuglene/billerne og geviret skal bruget på den billedevæg, som jeg har planer om. Det meste er hængt op, men viser det først når det er helt færdigt.

Mig

22 år

10. august 2011

Det er lige præcis hvad jeg bliver i dag! Jaa – en dag jeg længe har set frem til!

Hygge Mig Nicolaj

Kærestehygge

7. august 2011

Selvom at både Nicolaj og jeg elsker Luna helt ubeskrivelig højt, vi slet ikke kan få nok af hende, så er det også dejligt at have lidt alene tid sammen.

I Lørdags valgte vi derfor at tage til Viborg, op til svigerfamilien, for at spise. Derefter passede de så Luna, så Nicolaj og jeg kunne tage i biograften. Vi så abernes planet oprindelsen. En virkelig flot film med en gribende historie. En film jeg klart kan anbefale.

Genbrug Mig Nyt

Genbrug + frisør = en god dag

3. august 2011

Da jeg stadig var gravid, købte jeg en klipning + vask ved frisør A.S.H via downtown. Det er egentlig først nu jeg har benyttet mig af tilbudet. Jeg kan varmt anbefale denne frisør! Alle produkter i salonen er uden parabener og sulfater, jeg fik fortalt om min type hår og hvad jeg kan gøre for af fremhæve krøllerne mm. Ann-Sofie, som indehaveren hedder, er rigtig sød og man falder helt naturligt i en god snak om alt og ingenting.

Da jeg var færdig ringede jeg efter Nicolaj, som have sagt han godt ville hente mig, mens jeg ventede kunne jeg lige så godt se forbi den genbrug der ligger stort set ved siden af A.S.H. hvor jeg fandt lidt små ting, derefter kørte vi til genbrugen i Lystrup. Det er virkelig en fin genbrug. Den er ikke som de fleste, men rigtig fin lys og “ren” helt sikkert en butik jeg vil komme i igen. Der fandt jeg også lidt ting. Alt i alt kom jeg af med 115,- Så gode fund jeg har gjort mig.

Tasken er jeg lidt i tvivl om hvor meget den er mig, eller om den er lidt for “indianer agtig” men jeg giver den et forsøg, det kan jeg hvis godt tillade mig til de penge. Den sorte skål har jeg tænkt mig at skulle males i pastelgrøn, om det kan lade sig gøre at male den, det må tiden vise.

(billedet fra A.S.H er udlånt af downtown)

Hygge Luna Mig Nicolaj På besøg

På besøg i Tørring

7. juli 2011

Her til aften var Nicolaj, Luna, Ida og jeg taget hjem til mine forældre, i Tørring. De tager på sommerferie nu her, så det var lige for at sige farvel til dem. Det var rigtig hyggeligt, vi fik snakkede en del og spist god mad. Til slut sad vi i deres pavillon, og fik varm kakao, en god afslutning på en dejlig dag.

 

Min søster og jeg.

Min far, Nicolaj og Luna

Highslide for Wordpress Plugin